KAN MAN INDRETTE SIG TIL NYBYG MED SJÆL?

Hos Milton Huse tegnes og bygges personlige huse.

Som byggefirma afleverer vi rammerne om et hjem, men følelsen af hjem og den sjæl som mange efterspørger i mødet med et nyt hus, opstår først, når huset fyldes med hverdagsliv, begivenheder og traditioner, der med tiden bliver til minder og ”sætter sig” i huset. Men det er også muligt at skyde genvej til en sjælfuld stemning ved hjælp af indretning. I et af Miltons inspirationshuse anno 2022 er der eksperimenteret med mødet mellem nyt og gammelt. En stor andel af møblementet er genbrugt interiør, hvor flere af møblerne har fået nyt liv blot ved hjælp af knofedt, sandpapir og penselstrøg. Møblerne står i smuk kontrast til det nybyggede hus. Det giver både en reference til tidligere tider, og den tid vi lever i.

Genbrugsguld

En af de ting, som fascinerer mange ved genbrugsmøbler er, at de har levet med flere udtryk igennem generationer - præcis som huse, der i Danmark gerne står i mere end 100 år. Samtidig er det både ansvarligt og sund fornuft at gå i Gen-brugsen, finde gamle fine og funktionelle møbler eller mindre loppefund af keramik og porcelæn frem for at shoppe nyt fra de store møbel- og interiørhuse. Få mere ud af mindre og skab dig et hjem, der ikke ligner naboens. Involvér hele familien i upcycling og restaurering, og vær ikke bange for om resultatet bliver skævt eller i en forkert farve. Du kan altid male det om igen.

Bliv inspireret hos Milton Huse

Vil du prøve kræfter med den kreative indretning? Tag på inspirationstur i Miltons inspirationshus. Oplev huset på miltonhuse.dk, søg på Valborgs Vænge 6, 8700 Horsens – eller besøg huset, så længe det er åbent for besøgende. Åbningstider findes på miltonhuse.dk.

Trustpilot