Hvad er prisen på et længehus?
Prisen på et længehus afhænger af størrelsen på huset og ikke mindst dit materialevalg. Du kan snakke med Milton Huses byggerådgivere, som kan guide dig til at vælge den helt rette løsning for dig og din pengepung.
Vi står altid klar til at hjælpe dig, så book et møde med Milton Huses byggerådgivere, så vi kan give dig en fornemmelse af prisen på dit drømmehus. Du kan også tjekke priseksempler på typehuse for at få en ide om, hvad det koster at bygge et hus fra bunden.
Priseksemplerne tager udgangspunkt i forskellige hustyper af forskellige størrelse. Derudover kan du se plantegningen på priseksemplet for at give dig det bedste billede af, hvad du får for pengene. Vælg hvorvidt priseksemplet skal være fra Sjælland eller vest for Storebælt.
Få en plantegning af et længehus
Noget af det første, du skal tage stilling til, er, hvordan du gerne vil indrette dit fremtidige hjem. Dette afhænger selvfølgelig af, hvor stor familien er, men også hvilke behov I har i hverdagen.
Er det en stor stue eller et stort køkken, der er vigtig for dig? Har du og familien behov for store badeværelser og små soveværelser eller omvendt?
Som en hjælp til at tage disse store beslutninger, finder du plantegninger på forskellige længehuse online her på siden. Her kan du få inspiration fra, hvordan tidligere familier har valgt at indrette deres hjem. Det er med til at sætte nogen overvejelser i gang, samt give dig nogle ideer, du måske ellers ikke havde fået.
Som et led i inspirationsprocessen kan det også være en rigtig god ide at besøge et eller flere af Milton Huses inspirationshuse, der ligger rundt om i landet. Inspirationshusene har åbent hver søndag, og Milton Huse byder dig og din familie indenfor til at se os efter i sømmene.
I inspirationshusene er du velkommen til at åbne låger og skuffer i køkkenet, afprøve akustikken i alle rummene, mærke på alle materialerne og meget mere. Det er netop derfor, vi kalder det et inspirationshus – det skal inspirere dig i dine valg til dit nybyg, og det gør de bedst ved at blive afprøvet i stedet for blot at være til udstilling.
Byggeprocessen for et længehus
Hos Milton Huse er det altafgørende for os at give dig den bedste oplevelse som kommende husejer. Derfor hjælper vi dig igennem hele processen, fra start til slut, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål til Milton Huses byggerådgivere.
Efter at have bygget mange huse til familier igennem tiden, er Milton Huse blevet eksperter i at planlægge byggeprocessen så problemfri som mulig. Det indebærer ingen uforudsete udgifter eller forsinkelser. Du kan derfor sove trygt om natten, når du vælger Milton Huse som byggefirma til dit længehus.
Når du har taget de vigtige beslutninger vedrørende materialer og plantegning, kan du læne dig tilbage og nyde, hvordan dit fremtidige drømmehjem bliver bygget. På ca. 22 uger får du et skræddersyet hus, som er indflytningsklart. Bygger du et bokshus, skal vi bruge 4 uger ekstra og 9 uger ekstra ved 2-planshuse.