Inspiration til kreative plantegninger

Skal du bygge nyt, er plantegningen af dit hus én af de første store beslutninger, du skal tage. Et godt tip er at tænke din og familiens hverdag ind i plantegningen. På den måde sikrer du, at udformningen af dit nye hus imødekommer så mange af familiens behov som muligt.

Det kan være ting som, hvor mange børn har eller planlægger I at få? Hvor meget opbevaringsplads får familien brug for? Hvor mange biler har eller får I, og skal de alle stå i carport eller garage? Skal der være plads til et viktualierum? Ønsker til en adskilt forældre- og børneafdeling? Et walk-in-closet? Og listen bliver ved…

Mangler du hjælp til at udforme planløsningen for dit nye hus, kan du kontakte Milton Huse for et gratis og uforpligtende møde med en af vores professionelle lokale byggerådgivere. De giver dig gerne kan give dig råd og vejledning til din personlige plantegning.

Milton Huses Byggerådgiverne står altid klar til at hjælpe dig med at gøre boligdrømmen til virkelighed. Uanset om du har en færdig plantegning på et stykke papir, eller det blot er ideer og tanker i dit hoved, så tøv ikke med at kontakte os.

Faktorer der påvirker plantegningen

Når du skal i gang med at skitsere plantegningen for dit nye hus, er det vigtigt at tage både din byggegrunds form og størrelse, samt dine ønsker til hustype, med i betragtning.

Det har nemlig betydning for både hustypen og plantegningen for dit hus, om byggegrunden er smal og aflang, kvadratisk eller måske har en særlig udsigt, der skal udnyttes. Desuden er valget af hustype med til at definere de store linjer for plantegningen, inden placeringen af de indre vægge kan fastlægges.

Byggegrunden og hustypens betydning for plantegningen

Hvilken hustype du skal vælge, er ofte en smagssag, men afhænger i høj grad også af hvad der vil være optimalt i forhold til din byggegrund. Fx vil nogle familier på en lang og smal grund foretrække et længehus, som også er smalt og aflangt og efterlader dermed mest mulig plads til haven.

Læs mere om, hvordan du får det bedste ud af din byggegrund her.

Har du en kvadratisk byggegrund, får du lidt flere muligheder og kan fx med fordel vælge et vinkelhus eller et gårdhavehus, da den kvadratiske grund egner sig til de fleste hustyper. Læs mere her, hvis du vil vide mere om, hvilken hustype der passer til din byggegrund.

Det kan også være, at byggegrunden har en flot udsigt, som du ønsker udnytte på en sådan måde, at den kan nydes fra enten husets terrasse, når familien er samlet om spisebordet i køkken/alrummet eller fra stuens sofa. Det kan derfor have betydning for planløsningens udformning eller endda valg af hustype.

Er der allerede huse på grundene omkring din byggegrund, kan det også være, at du vil bruge den viden til at tilpasse enten hustypen eller plantegningen, så du ikke får tegnet dit hus med et stort vinduesparti direkte op mod naboens carport.

Når hustypen er defineret, kan du begynde at gøre dig tanker om de indvendige streger på plantegningen. Her skal du tænke på hvorvidt du og din familie ønsker fx en adskilt forældre- og børneafdeling, hvor store værelser I ønsker og generelt hvordan kvadratmeterne skal prioriteres i forhold til familiens behov.

Læs mere nedenfor om planløsninger for de forskellige hustyper.

Kreative plantegninger - meget mere end et typehus

Når du har valgt, hvilken hustype der passer bedst til din byggegrund – og du ved, hvilke særlige karakteristika ved din grund, du ønsker at udnytte, har du allerede taget vigtige beslutninger for plantegningen af dit hus.

Hos Milton Huse har vi som udgangspunkt listet fire husformer, men der er mange flere muligheder – det er også derfor, at vi kalder vores huse ’personlige huse’.

De fem primære husformer hos Milton Huse er gårdhavehuset, længehuset, vinkelhuset, 2-plans huset og kvadrathuset - men herudover bygger vi også mange andre husformer, såsom forskudte vinkelhuse og ikke mindst forskudte længehuse.

Husformerne fås med forskellige tagtyper. Dvs. valmtag, sadeltag med opmurede gavle, fladt tag eller ensidig taghældning. Læs meget mere om de forskellige tagtyper her.

Hver hustype har sine unikke karakteristika, som giver forskellige muligheder i forhold til plantegningen. Fx er et vinkelhus oplagt til en hyggelig terrasse i læ for vinden, mens et gårdhavehus er en god løsning til dig, som ønsker dit hus opdelt i en voksen- og en børneafdeling i hver sin ende af huset.

Neden for kan du få inspiration til planløsningerne. Husk, at plantegningerne er til inspiration og et udgangspunkt for dialog. Finder du ikke lige det, du drømmer om, så kontakt Milton Huse. Vores mange års erfaring i byggebranchen gør os til eksperter i at gøre dit drømmehus til virkelighed.

På Milton Huses tegnestuer sidder et yderst kompetent og kreativt team af dygtige tegnere og bygningskonstruktører. De har masser af kreative ideer og arbejder med en præcision og nøjagtighed, der sikrer den gode plantegning for netop dit personlige Milton Hus.

Plantegning længehus

Længehusets rektangulære form giver mange spændende muligheder for en unik plantegning, der imødekommer hele familiens behov. Det er derfor også blandt favoritterne hos mange børnefamilier. Længehuset er billigere at bygge, end et hus med flere vinkler. Længehuset passer på de fleste byggegrunde, men er en særlig god løsning til de smallere byggegrunde.

Her er rigtig mange muligheder for at lege med planløsningen, flytte rundt på rummene og virkelig tilpasse huset til jeres behov og ønsker uden for meget spildplads. Husets form tillader fuld udnyttelse af kvadratmeterne, hvor det er oplagt med rektangulære børneværelser, der tilbyder mange unikke indretningsmuligheder. Det er også derfor den husform er en af de mest funktionelle.

Et længehus egner sig godt til en planløsning med en adskilt forældre- og børneafdeling. Mange vælger at placere et badeværelse i hver afdeling, som forbindes med opholdsstuen og køkken/alrummet, som ikke kun samler huset, men også familien til hyggestunder foran fjernsynet eller et godt måltid mad.

Længehuset giver dig mulighed for en lækker overdækket terrasse i forlængelse af huset eller alternativt en god bred terrasse på siden af huset med adgang fra både husets køkken/alrum og stue.

Find yderligere inspiration til plantegningen for dit længehus her.

Plantegning vinkelhus

Et vinkelhus indbyder til mange forskellige indretningsmuligheder og planløsninger. Vinkelhuset er populært blandt danskerne med dets funktionelle indretningsmuligheder. Vinkelhuset egner sig til de fleste udformninger af byggegrunde, da husets vinkel kan gøres længere eller kortere, alt efter byggegrundens udformning.

Et vinkelhus muliggør en spændende indretning, og hustypen er det perfekte valg til dig, der ønsker store og lyse fællesarealer. Huset skaber en naturlig opdeling af børne- og forældreafdelingen med soveværelse og opholdsstue placeret i vinklen.

Hustypens karakteristiske vinkel skaber de perfekte muligheder for en afskærmet terrasse, hvor familien kan nyde udendørslivet i læ for vinden. Vinklen giver også muligheden for at kunne tilgå terrassen fra både køkken/alrum og stue. Det skaber de perfekte vilkår for at nyde sene sommeraftener omkring grillen.

Se eksempler på de mest populære plantegninger for vinkelhuse og få inspiration til dit nye hus.

Plantegning gårdhavehus

Gårdhavehuset er kendetegnet ved at have to større bygninger, der er forbundet med en mindre bygning. På den måde skabes der en gårdhave, som giver læ for vinden og er et oplagt sted til at placere husets terrasse, hvor familien kan samles og nyde solen. Gårdhuset er i branchen også kendt som H-huset. Den husform er særlig velegnet til de mere kvadratiske byggegrunde.

Med et gårdhavehus, har du mulighed for mere privatliv på husets terrasse mellem husets to længer i ly for vinden. Her kan alternativt etableres en overdækket terrasse eller et unikt gårdmiljø. Mulighederne er mange - løsningen er jeres helt egen.

De fleste gårdhavehuse er indrettet med en voksenafdeling og stue i den ene ende af huset og en børneafdeling i den anden ende, mens et køkken/alrum forbinder husets to afdelinger.

Har du andre ideer til dit gårdhavehus, skal du endelig ikke lade dig begrænse. Kun fantasien sætter grænser. Har du brug for hjælp og vejledning, så kontakt Milton Huse, hvor de dygtige og erfarne tegnere kan hjælpe med at sætte stregerne til dit personlige gårdhavehus og gøre dine drømme til virkelighed.

Se også eksempler på gårdhavehusets plantegning her, som eventuelt kan danne grundlag for stregerne til din jeres planløsning på dit jeres personlige hjem. 

Plantegning kvadrathus

Et kvadrathus indbyder til mange spændende indretningsmuligheder og planløsninger, da der ikke er vinkler eller længer, der skal tages hensyn til.

De fleste familier vælger køkken/alrummet som husets centrum, hvorfra bryggers, opholdsstue, badeværelser og værelser placeres.

Med et kvadrathus er der ikke særlige vinkler udendørs, som bestemmer, hvor terrassen skal placeres, så med den hustype kan du placere din terrasse lige, hvor du vil. Et kvadrathus fylder ikke meget på grunden og giver således mange indretningsmuligheder for haven.

Der er mange muligheder, og flere end de ovennævnte. Det vigtigste for dig, er at finde den løsning, der passer bedst til dine og din families personlige ønsker og behov - både nu og i fremtiden. En god måde at starte på er, at tage ud og besøge Miltons inspirationshuse og mærke efter hvilken løsning, der passer til dig og din familie. Kom til Åbent Hus om søndagen eller book en personlig fremvisning. Du kan finde et eller flere huse i nærheden af dig her.

Tøv ikke med at kontakte en lokal byggerådgiver hos Milton Huse. Byggerådgiveren kan hjælpe dig på vej til den rigtige husform, der opfylder dine og din families behov og ønsker, og fortæller gerne om hvilke overvejelser, du skal gøre i forbindelse med valget af husform. Byggegrunden kan også spille en store rolle i det valg.

Alternativt kan du også finde inspiration til den husform, der passer dig i Milton Huses inspirationshuse fordelt rundt i hele landet. Inspirationshusene holder Åbent hus om søndagen - og du kan finde husene her.

Tegn selv plantegningen til dit drømmehus

Sæt de første streger til dit drømmehus med Milton Huses HusDesigner og tegn dit drømmehus. Her kan du designe dit hus helt fra bunden. Vælg hustype, mursten, flyt rundt på væggene, vælg antal børneværelser og meget mere.

Når du er færdig med at tegne, kan du tage din tegning under armen og besøge din lokale Milton Huse afdeling, hvor professionelle byggerådgivere og tegnere sidder klar til at gøre din plantegning til virkelighed. Samtidig kan du i Milton huses lokale showroom se, opleve og føle på masser af materialer til dit kommende drømmehus.

Byggerådgiverne vil med deres mange års erfaring inden for byggebranchen arbejde videre på din plantegning sammen med tegnestuen. I samspil kommer de med input, visker streger ud og tegner nye, indtil du og din familie er tilfredse med resultatet, og projektet matcher dit budget.

Hos Milton Huse sikrer vi, at plantegningen af dit nye hus imødekommer dine behov og ønsker, udnytter byggegrundens størrelse og udformning og ikke mindst holder sig inden for dine økonomiske rammer.

Er du klar til at Milton Huse hjælper dig videre med din personlige plantegning? Book et gratis og uforpligtende møde her eller ring på tlf. 75 62 43 00.

 

Ét hjem/ By Milton #5 - designet til nybyggere

Drømmer du om at bygge nyt? Bestil magasin 5, der er fyldt med idéer, nyttig viden, gratis plantegninger, tips og meget mere. Bliv klædt på til 1. møde med byggerådgiveren, kom med indenfor hos ægte nybyggere og få fx. de bedste idéer af indretningsarkitekt og rumdesigner, Sif.
Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme. Magasinet er gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her