Referenceprojekter

Græsmarken, Jerlev

Køber: Niam | 26 rækkehuse | Afleveret 1. november 2022

26 rækkehuse afleveret fuldt udlejet

Både Niam og Milton Huse vægter gode strategiske partnerskaber højt. Det er der kommet et samarbejde ud af, som samlet set omfatter en boligportefølje bestående af 590 rækkehuse fordelt på syv projekter.

Milton Huse har 1. november 2022 afleveret første etape af Græsmarken i Jerlev til den svenske ejendomsinvestor Niam. Chris Gerald Ammitzfeldt, projektdirektør fra Niam, siger:

”Det er med glæde, at vi har modtaget første etape af vores boligportefølje fra Milton Huse. Rækkehusene er leveret i en fin byggekvalitet, fuldt udlejet og overtaget før aftalt tid.  Der har været styr på processen fra start til slut og samarbejdet har været præget at professionalisme og gensidig forståelse for hinandens værdier”.
 
Byggeleder fra Milton Huse, Søren Rehnquist supplerer: ”Alt i samarbejdet med Niam har fungeret rigtig godt, og vores dygtige håndværkere, som er utrolig vigtige for projektet, har været glade for at gå
på pladsen. Og så er det jo en attraktiv beliggenhed tæt på naturen”, lyder
det fra den ansvarlige byggeleder, der særligt fremhæver den gode dialog
med repræsentanter fra Niam – og byggepladsens naboer for den sags skyld.
 
"I Niam medvirker vi til, at der bygges gode, sunde boliger som samtidig
tager hensyn til miljøet og klimaet. Derfor leveres alle projekterne i Milton
Huse-porteføljen med en DGNB-certificering. Det er yderst vigtigt, at vi som kapitalforvalter og professionel bygherre tager ansvar og bidrager til den
grønne omstilling", lyder det. 
 
Projektdirektøren fortæller yderligere, at Niam ser meget positivt på, at Milton Huse har ansat specialister på området, således der er fuld tryghed omkring levering af certificeringerne, som kommer løbende.

I Niam ser man frem til at overtage næste etape af Græsmarken i Jerlev, som er planlagt til Q1 - 2023”, slutter Chris Ammitzfeldt på vegne af Niam.

Ladegårdsvej, Haderslev

Køber: ET Bolig Invest ApS | 22 rækkehuse | Afleveret 30. august 2022 

 Interessen for Milton rækkehuse i Haderslev var overvældende.

Den 30. august 2022 afleverede Milton Huse igen et projektbyggeri med rækkehuse af høj kvalitet i Haderslev.
 
De 22 rækkehuse i populærstørrelserne 85 kvm til 95 kvm har adresse på Ladegårdsvej og er etape 2 i en større udstykning. I oktober 2021 stod etape 1, de første 28 rækkehuse af i alt 50 huse, klar til indflytning – og de blev revet væk.
 
Bygherre Erik Petersen fra ET Bolig Invest ApS udtaler: 
”ALT er for længst udlejet på Ladegårdsvej, og samtidig står folk på venteliste, så de har mulighed for at slå til, hvis nogle af lejerne skulle fortryde”.
 
Erik Petersen glæder sig over den store interesse:
”Havde der været 2 hektar jord mere, ville vi gerne have opført yderligere 20 Milton rækkehuse herude”, understreger Erik Petersen, der har stor erfaring med projektbyggeri og sætter pris på samarbejdet med Milton Huse, at der er orden i sagerne, som han siger, og at en aftale er en aftale. ”Der er ikke plads til sjusk hos Milton Huse. Alt står snorlige”, slutter bygherre med største tilfredshed.

Agerglimt, Vejle

Køber: Koncenton | 154 rækkehuse | Afleveret 1. juli 2022

Tredje og sidste etape af Agerglimt-projektet i Vejle blev overleveret fra Milton Huse til Koncenton i juli 2022.
 
Mads Posch fra Koncenton fortæller, at det er et komplekst byggefelt med store udfordringer til terræn og placering af i alt 154 rækkehuse, som er løst i et godt samarbejde med Milton Huse. ”Fra første møde og igennem hele processen har vi oplevet et professionelt samarbejde med hele holdet bag Milton Huse”, lyder det fra Mads Posch, der blandt andet fremhæver en stærk faglig byggeledelse og roser den byggetekniske kvalitet under alle tre etaper. ”Hos Koncenton sætter vi stor pris på Milton Huses løsningsorienterede tilgang til tingene, og at der er orden i sagerne” fortsætter Koncenton-repræsentanten, der konkret fremhæver byggepladserne, der med hans ord står snor lige, og den tætte kontakt som Milton Huse har med underentreprenørerne i et projekt som Agerglimt.
 
3. etape af Agerglimt bliver ifølge Koncenton afleveret fejl- og mangelfrit samt forud for tidsplanen. ”Jeg håber, at vi ser ind i meget mere samarbejde med Milton Huse”, slutter Mads Posch, inden han trykker hånd med Milton Huses byggeleder Michael Norup, som kan ses på billedet.

Toften, Middelfart

Køber: Artha Ejendomme Vest II A/S | 70 rækkehuse | Afleveret 30. juni 2022

På en solskinsdag, som den 30. juni 2022, var det en fornøjelse at køre en tur til Middelfart. I det nye ”fiskekvarter” i Middelfart stod der 70 fritliggende Milton Huse klar til aflevering. Køberne var Artha Ejendomme Vest II A/S, som fik nøglerne til et fuldt udlejet projektbyggeri.

Futurum administrerer ejendommene for køber, og Kim Kjærholm herfra fortæller: ”Her i området har vi oplevet en stor efterspørgsel på energivenlige og nyopførte huse til leje – så vi har glædet os rigtig meget til i dag”.

Kim Kjærholm fortæller videre, at det unikke ved projektet er, at lejerne får deres helt egen matrikel med et fritstående hus som alternativ til de populære rækkehusløsninger. De 70 Milton huse i "fiskekvarteret" har samme overkommelige boligareal, som man kender det fra rækkehuse i størrelserne 85, 95, 105 og 115 kvm.

For dette projekt kan særligt fremhæves, at husene er i ét plan og bygget i en tidstypisk arkitektur med materialevalg og udtryk, som tiltaler mange.

Det nye "fiskekvarter" er bygget med respekt for omgivelserne ud mod åbne vidder og Lillebælt. I den samlede plan er der gjort god plads til grønne friarealer, der motiverer til udendørs fællesskab blandt naboer. En fornøjelse at byde velkommen hjem til lejere i naturskønne Middelfart.

Græsmarken, Jerlev

Køber: Artha | 25 rækkehuse | Afleveret 1. juni 2022

Til aftalt tid – den 1. juni 2022 afleverede Milton Huse nøglerne til i alt 25 rækkehuse beliggende på Græsmarken i Jerlev, 7100 Vejle. Rækkehusprojektet overdrages fuldt udlejet til køberne fra Artha, der glædede sig over, at lejerne allerede var flyttet ind i de nyopførte boliger. Og der var flere aspekter at glæde sig over.

I processen fra bar mark til færdigt byggeri har der særligt været fokus på at ligevægte det sociale, miljø og økonomi med sigte på en DGNB-certificering. Kim Kjærholm, teknisk chef hos Futurum udtaler på vegne af Artha: ”I et samarbejde med Milton Huse handler det ikke kun om mursten og bundlinje. Der er også lagt en masse god energi i at skabe lukrative og grønne udearealer, det fremmer biodiversiteten”.

Kim Kjærholm fortæller, at der i projekt Græsmarken generelt er mere beplantning end hvad, der er typisk for andre projekter. Han fremhæver smukke plantebælter, at der er sået et hav af blomsterfrø og afsat arealer drysset med urteblandinger.

Opførelsen af de 25 rækkehuse, som udgør i alt 2.325 m2, fordelt på boliger i størrelser fra 85 m2 til 105 m2, er sket i respekt for omgivelserne. ”Men også for
at fremme det sociale aspekt naboerne i mellem”, fortsætter Kim, der mener at de grønne fællesarealer motiverer lejerne til at dyrke naturen, lege og lære hinanden at kende.

Vonsild, Kolding

Køber: Cobricks Holding ApS | 41 rækkehuse | Afleveret 1. december 2021

I naturskønne Vonsild blot 4 km syd for Kolding centrum har Milton Huse opført 41 smukke rækkehuse, som blev overdraget til Cobricks Holding ApS den 1. december 2021.

Byggeriet var utrolig populært, og alt var udlejet ved overdragelsen. Boligerne er energivenlige og opført i ét plan. Der er flisebelagt terrasse og egen have til hvert af husene.
 
Køberen er Cobricks Holding ApS, som vi har et godt samarbejde med.
 
Etape 2 er solgt til anden køber. 

Høgelshøj, Aabenraa

Køber: Sygehusparken ApS | 40 rækkehuse | Afleveret 1. marts 2021

40 rækkehuse opført i ét plan.

Erfaringen lyder, at det er præcis, hvad der er stor efterspørgsel på, også i byer som Aabenraa, hvor både seniorer og nystartede børnefamilier og enlige har nybyggeri højt på prioriteringslisten i jagten på en ny bolig. Boligerne varierer i størrelse fra 75 til 105 kvm og er energivenlige. Som i mange af de områder, hvor Milton Huse bygger, er der også her grønne friarealer og en smuk natur i området.

En fornøjelse at aflevere et fuldt udlejet projekt ved overtagelsen til en glad køber.

Du er velkommen

Er du interesseret i en dialog om samarbejde og projektbyggeri, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Trustpilot