Plads til forskellighed med nybyg

Kom indenfor hos den lille familie – Camilla, Martin, Fia Nova og den kommende lillebror og hos parret Carina og Carsten og læs hvordan forskellige behov er blevet indfriet for samme budget.

Livet ændrer sig. Man får nye prioriteringer, og for mange bliver pladsen for trang. Det samme var tilfældet for de to nybyggerpar Carina og Carsten og Camilla og Martin, da de satte jagten ind på drømmeboligen. Selvom udgangspunktet var det samme for de to par, var der store forskelle på, hvorfor de drømte om mere plads.
”Vi har en virkelig stor familie, og nu er lillebror også på vej. Det var derfor virkelig vigtigt for os, at vores næste hjem var åbent, og der var plads til alle. Vi kiggede på flere forskellige boliger og også ældre huse. Men det var simpelthen umuligt at finde noget, hvor der var plads til os alle,” fortæller Camilla.

Gæsteværelse og hvert sit hobbyrum

Drømmen om et åbent hjem med mere plads til parrets behov, var også det, der fik Carina og Carstens daværende 70 kvadratmeter lejlighed til at føles for trang.
”Vi har ikke børn, så det vigtigste for os var et praktisk og smukt indrettet hus, hvor vi hver især fik eget hobbyværelse, og et ekstra gæsteværelse, hvor gæster kan overnatte. Og så drømte vi om det her store køkken, hvor vi kan lave mad sammen – både når det bare er os to, men også når vi har gæster,” forklarer Carina om baggrunden for at flytte fra den noget mindre lejlighed til et nybygget hus.

Muligheden for at bestemme selv

Bilen blev startet, og husjagten sat ind. Det gik dog ret hurtigt op for begge par, at det ville blive svært at finde et hus, der rummede deres specifikke ønsker og behov. Derimod stod det hurtigt klart, at de kunne få præcis, hvad de drømte om, uden at gå over budget, ved at gå nybyggervejen.
”Hos Milton Huse har vi været med fra start og selv bestemt, hvordan vi gerne ville have det. Vi havde fx et krav til, at vi ville have en lukket garage i stedet for en carport, og så hjalp Milton Huse os med at tegne og bygge det, så det blev et virkelig flot resultat. Det allerbedste ved at bygge selv er jo, at man kan tilpasse huset til sine behov, i stedet for at man skal tilpasse sig til huset,” siger Carsten.

.

.

Camilla og Martins prioriteter

Rum til hverdag og fødselsdagsfest

En holdning som Camilla deler, da hun fortæller, at de havde så mange krav til rumstørrelser, badeværelser og familieområder, at det var umuligt for dem at få opfyldt alle behov i et brugt hus.

”Vi ville ikke gå på kompromis med størrelserne på værelserne til børnene, eller for den sags skyld andre af husets rum. Det var vigtigt for os, at der var god plads til os alle sammen, og at vi havde mulighed for at invitere hele familien til fødselsdag. Når man bygger selv, har man jo muligheden for at vælge selv de mindste detaljer, så man kan få det, som man gerne vil have det. Det kræver naturligvis lidt ekstra overvejelser, men så bliver det til gengæld præcis, som man ønsker,” fortæller Camilla og fremhæver, at familien især er glade for deres alkove i køkkenet, hvor de sidder og fortæller historier, mens de nyder udsigten til skoven.

Skillevæg med biopejs og badeværelse som ”fællesrum”

For Camilla og Martin var det drømmen om et familiehus, der kunne rumme hele den store familie, der satte gang i nybyggerprojektet. Og med erfaring fra et tidligere projekt, kastede parret sig over både konstruktion af plantegning og alle de små detaljer.

”Det er klart hele tanken om, at vi kan være meget sammen som familie, der præger alle valgene i vores hus. Fx har vi valgt at stue og køkken skal være ét helt stort rum, men for at gøre det lidt mere hyggeligt, har vi fået en skillevæg op med en biopejs, der virkelig skaber en hyggelig stemning og et godt samlingspunkt i stuen,” fortæller Camilla.
Samtidig havde parret også et krav om at få et stort badeværelse. Så nu er badeværelset blevet et slags fællesrum med både dobbelt bruser og dobbelt håndvaske.
”Det er et must for os, at vi synes, at det er hyggeligt og vi kan være samlet derude hele familien, og så er det også super praktisk på de travle hverdagsmorgener,” forklarer hun yderligere.

Camilla og Martins nybyggede hus:

  • Hus/carport
  • Forskudt vinkelhus
  • 180 kvm + carport på 48 kvm.
  • Murværk: Egernsund Tegl, 2.1.66 Sisteron
  • Tag: Sorte betontagsten
  • Tagløsning: Sadeltag med opmurede gavle
  • Beliggenhed: Hinnerup
  • Camilla er 37 år, Martin er 39 år, Fia Nova er 4 år, og lillebror ankommer til august.
  • Kommer fra et rækkehus.
  • Datter Fia Nora, og kpmmende lillebror.

 

Behov:

  • Mere plads pga. familieforøgelse + en meget stor familie.
  • Et hus indrettet til fællesskab i hverdagen – og mange gæster i huset.

Carsten og Carinas prioriteter

Hvor det var familiens behov, der skabte rammerne i Camilla og Martins hus, har blandt andet behovet for at kunne fordybe sig i egne projekter, spillet en stor rolle fra Carina og Carsten.

”Vi har begge to hobbyer, der fylder... meget! Og vi har længe været vant til, at det hele foregik på spisebordet, hvilket betød, at hvis man gik i gang og hev alle sine sager frem, jamen så skulle man også pakke det hele væk igen for at kunne få plads til at spise. Så nu er det virkelig fedt, at man kan lade sine ting være fremme uden at genere den anden,” fortæller Carina, der nyder at fordybe sig i at strikke, kniple og hækle, mens Carsten påpeger, at noget af det parret også er gladest for i deres nybyggede hus, er noget så usædvanligt som deres viktualierum.

”Underligt nok, er vores depotrum eller viktualier rum faktisk det allervigtigste for os. Vores drømmescenarie har hele tiden været et stort og lækkert køkken. Jeg elsker at lave mad, og derfor har jeg også en hel del udstyr, så det her rum var bare virkelig vigtigt for os,” forklarer han.

Nybygget hus og nyt kvarter

Når man flytter, er det ikke kun et nyt hus, man skal lære at kende. Huskøb betyder også naboskab, og netop naboskabet i nybyggerkvarteret er noget af det, som Camilla og Martin

lagde stor vægt på, da de valgte nybyg frem for at købe brugt. ”Det fede ved at flytte ind i et nybyggerkvarter er helt sikkert, at der er grobund for at skabe noget helt nyt sammen, fordi alle flytter ind på nogenlunde samme tid. Og så har vi jo alle sammen lige været igennem sammen proces med at bygge, og det giver os bare et helt særligt sammenhold,” fortæller Camilla.

For Carsten og Carina var naboskabet også en vigtig prioritet, da de skulle vælge en grund. Så da parret stod med valget mellem at bygge i en helt ny udstykning eller en, hvor de var nogle af de sidste, der satte første spadestik, faldt valget på det sidste.

”I vores udstykning manglede der kun vores hus og så et enkelt mere, så vi har meget hurtigt fået etableret et skønt nabolag. Her er en god blanding af både børnefamilier, par og enlige. Vi har faktisk lidt af det hele, men et sølvbryllupskvarter - det er det ikke endnu. Men det kan det jo blive med årene,” forklarer Carina med et smil.

.

Carina og Carstens nybyggede hus:

  • Hus/garage
  • Forskudt længehus
  • 170 kvm + garage m. porte på 56 kvm.
  • Murværk: Strøjer tegl, B544 - Corona
  • Tag: Sorte betontagsten
  • Tagløsning: Valmtag
  • Beliggenhed: Kolind

Om:

  • Carina er 40 år, og Carsten er 44 år.
  • Kommer fra 70 kvm lejlighed.
  • Ingen børn.

Behov:

  • Plads til overnattende gæster.
  • Madlavning i stort, åbent køkken med god opbevaringsplads.
  • Carinas hobby: Hækle, kniple, strikke mm.
  • Carstens hobby: Madlavning i køkkenet, 3D print og en solid samling rollespilsfigurer.


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

Trustpilot