Sådan traf vi de ”rigtige” beslutninger – hør hvordan Rikke og hendes familie fandt frem til de helt rigtige valg for dem.

Få indblik i en ægte nybyggers metode til brainstorm og prioriteringer. Når først ”toget kører”, er der ingen vej tilbage. Rikke er nybygger hos Milton Huse, og hun anbefaler, at man tager sig rigtig god tid og snakker alle muligheder igennem, inden valg af materialer, husets form, taghældning, størrelse og fx indretning.

 

Kend dine behov

Det er vigtigt at finde ud af hvilke behov du og din familie har, så det nye hus kan omfavne disse.

”I min familie satte vi os ned og snakkede om, hvad der var vigtigt for os. Hvad fungerede i vores nuværende hjem, hvad ville vi gerne ”tage med”, og hvad havde vi brug for fremadrettet”, lyder det fra Rikke, der hurtigt oprettede en mappe med idéer og inspiration, som hun hentede fra Instagram, boligmagasiner og fx Åbent Hus i inspirationshusene.

 

Idé-mappe og gule lapper

Idé-mappen blev hurtigt fyldt op, også med forskellige plantegninger og Rikkes egne tegninger af huset, som hun tegnede op på ternet papir. Alle idéer fik hver sin gule lap papir, og så skulle familien i gang med at prioritere. Rikke fortæller, at det bl.a. gav anledning til en god snak om ovenlysvinduer. ”I bryggerset ønskede vi os fx at få ovenlysvindue, da det er her vi tørrer tøj, men ovenlysvinduet i gangen endte vi med at prioritere fra, da det ikke var absolut nødvendigt”, lyder det fra Rikke, der fik fordelt de gule lapper i to bokse med hver sin overskrift: ”Nice to have” og ”Need to have”. I prioriteringsspørgsmål holdt familien fast i den oprindelige motivation for at bygge nyt – nemlig behovet for mere plads. Det betød bl.a., at de prioriterede flere kvadratmeter frem for en lukket garage, som ellers også stod som en høj prioritet. Familien tæller fem, så der skulle hellere være god plads, fx til to lige store badeværelser.

”Vi har været sammen i 14 år, så vi kender hinanden godt, og er ret enige hen ad vejen”, smiler Rikke, ”alligevel ryger man ud i overvejelser og omvalg undervejs, fx valgte vi først én farve til køkkenlågerne, som vi i sidste øjeblik nåede at lave om”, slutter Rikke lettet.

 

Bliv inspireret hos Milton Huse

Hos Milton Huse sætter vi dine ønsker og behov i højsædet. Milton Huse står altid klar til at hjælpe dig med at træffe de helt rigtige valg, der passer til lige netop dig.

Mangler du inspiration til dit nye hus, så besøg Milton Huses blog, hvor andre nybyggere giver deres gode råd og tips, eller bestil Milton Huses inspirationsmagasin Et Hjem / By Milton, der er spækket med masser af inspiration til hele hjemmet.

Er du interesseret i at høre mere om valg af materialer og farver til dit nybyggerhus, så kontakt Milton Huse, vi er altid klar til at hjælpe dig.

Rikke
Rikke er nybygger og fyldt med gode idéer. Rikke bygger hus med sin familie og Milton Huse i Nordjylland.

Ét hjem/ By Milton #4 - designet til nybyggere

Drømmer du om at bygge nyt? Bestil magasin 4 og få svar på vigtige spørgsmål og nyttig viden. Få et hav af nye plantegninger, inspiration og tips til dit næste hjem. Mød ægte nybyggere. Hør hvorfor ejendomsmægleren og bankrådgiveren mener, at det er ”Sund fornuft” at bygge nyt. Læs Mette Blomsterbergs egne erfaringer med at bygge hus, og kom med indenfor hos Trine & Mikkel fra TV-programmet: ”Nybyggerne”, der byder velkommen i et kreativt og personligt hjem med plads til børn, farver og møbler i eget design. Bestil det nye magasin #4 i dag, så pakker og sender vi det til dig med det samme. Magasinet er gratis.

 

Bestil dit gratis eksemplar her

Trustpilot