Huset er solgt

Ønsker du et lignende hus, kontakt os venligst på tlf. 75 62 43 00

Åbent Hus - i små hold

Søndage kl. 13-15

Kørselsvejledning

Boligbeskrivelse

til print

Download boligbeskrivelse

Jeg er interesseret i

Skovsvinget 4, 8700 Horsens

Milton Huses kontantpris:

Mit prisforslag:

*,- kr.

*Dit prisforslag er ikke bindende og Milton Huse bestemmer selv om prisforslaget er interessant at gå i dialog på baggrund af.


*Milton Huse opbevarer mine personlige oplysninger i henhold til persondatapolitikken. Læs mere om denne her

Skovsvinget 4, Horsens

Hos Milton Huse tager vi ansvar i situationen. Vi holder os løbende opdateret og følger myndighedernes anbefalinger og retningslinjer ifm. Coronavirus (COVID-19). Det betyder bl.a., at vi inviterer til åbent hus i små hold.

Områdebeskrivelse
Dette skønne inspirationshus ligger i Lund ved Horsens. Lunds tætte placering ved motorvej E45 er ideel for pendlere og Lund er Danmarks hurtigst voksende by mellem 2000 og 5000 indbyggere. Her er både skole, integreret vuggestue, børnehave, idrætsanlæg med fodboldbaner og hal samt multihus på vej.
Skovsvinget ligger i udstykningen Provstlund, som er et naturskønt område med sø og fredskov som nærmeste nabo og højt beliggende med udsigt over Lund by, engarealer og skov. Fra udstykningen viser Provstlundstien i den ene retning vej til Lund by, og i den anden retning vej gennem skov og smuk natur til Horsens.

Flot og moderne forskudt længehus
Forskudt længehus, som giver nogle hyggelige kroge både ude og inde samt spændende indretningsmuligheder indenfor. Huset er opført i flotte grå/brune mursten fra Egernsund Tegl, med saddeltag uden udhæng og med opmurede gavle. Der er sorte tagsten og flotte matchende arkitekttagrender i sort zink samt vedligeholdelsesfrit sort zink ved forskydninger og gavle. Vinduerne er fra Rationel Aura Plus, 3-lags træ/alu; sorte udvendigt og hvide indvendigt.
Huset suppleres af en 54 m2 dejlig stor integreret dobbelt carport med redskabsrum, med støbt og isoleret gulv og murede gavle, som giver et eksklusivt udtryk til huset.
Grunden er på hele 936 m2 med en dejlig sydvestvendt have, hvor solen kan nydes hele dagen og der er plads til både hygge og leg.

Huset set indefra
I dette skønne hus bydes du velkommen i husets lyse entré med glasparti og alkove, hvorfra der er direkte adgang til bryggers og børneafdelingen med 2 værelser, kontor og badeværelse. Herfra er der videre adgang til det rummelige køkken/alrum, der er husets naturlige samlingsplads til hyggestunder og lektielæsning.
Fra det gennemgående køkken/alrum, hvor lyset strømmer ind fra begge sider af huset, er der en stor åben forbindelse til den vestvendte stue, som også har et dejligt lysindfald fra flere sider. Fra stuen er der adgang til husets forældreafdeling med soveværelse med masser af skabsplads og tilhørende lækkert badeværelse.
Fra det gennemgående køkken/alrum er der desuden udgang til både en østvendt terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes, og til en skøn vestvendt terrasse, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes med familie og venner til gode grillaftener.

Lofter, gulve og vægge
Der er flotte vedligeholdelsesfrie laminatgulve i stuen, soveværelset samt i husets værelser og kontor. På gulvene i bryggers, køkken/alrum, badeværelser herunder vægge i bruseniche er der lagt flotte grå klinker i 60*60 cm. Brusenicherne er med flotte glas brusevinger og praktisk indmurede sæbehylder.
I hele huset er der flotte hvide gipslofter og i køkken/alrummet er der skrå lofter med akustikfelter, der forbedrer akustikken og sikrer et godt indeklima i de store centrale rum. Samtlige vægge er beklædt med filt og al inventar er fra HTH.

Luft, rummelighed & velvære
Huset er med varmegenvindingsanlæg, som sikrer et perfekt indeklima og lavt energiforbrug. Husets energiklasse er BR2018 og opvarmning er med fjernvarme.

Vi glæder os til at byde dig indenfor.

 

Bestil en eksklusiv fremvisning

Bestil fremvisning

Drømmer du om at bo i et nybygget hus?

Køb indflytningsklart Milton hus i dag, få nøglen med det samme og alle nybyggerfordelene oven i købet. Se listen over aktuelle boliger, hvor du p.t. kan gøre en ekstra god handel.

Gør en god handel

Fakta

54 kvm. integreret carport med redskabsrum

Flotte mursten fra Egernsund Tegl – 2.1.66 Sisteron

Skråloft i køkken/alrum med akustikfelter

2 dejlige børneværelser og kontor

Rationel Aura Plus 3 lags træ/alu vinduer

Vedligeholdelsesfrit sort zink ved forskydninger og gavle 

Komplet haveanlæg med rullegræs samt belægning og flagstang medfølger

Inspiration

Lys og luft i husets leverum

Indret stuen med alt det, du holder af

Sådan får børnene 
plads til leg

Indretning af badeværelset

Kontakt Milton Huse

Du er altid velkommen. Send din besked og se frem til et svar retur. Skriver du dit telefon-nr. i kommentarfeltet, ringer vi dig naturligvis gerne op.

 

Få nyeste magasin: Ét hjem/By Milton #3
- spækket med inspiration til nybyggere

Bestil her

Trustpilot