Bliv byggerådgiver hos Milton Huse i Esbjerg - og vær med fra starten i en helt ny afdeling

 

Milton Huse vækster og søger

Vi har vokseværk, og søger derfor en ny kollega til salg- og byggerådgivning i Esbjerg, hvor vi åbner nyt showroom og salgskontor. Kan du genkende dig selv i ord som: struktureret, selvstændig, gode formidlingsevner, ansvarlig og detaljeret? Har du oven i købet brancheerfaring, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Sammen med gode kolleger, skal du være med til at sælge personlige huse i Esbjerg og omegn. Det betyder, at du er med nybyggerne fra første idé til nøgleoverdragelse.

Opgaverne

Du skal bidrage til, at vi lever op til Milton Huses kundeløfte ”Personlige huse bygget med omhu” igennem exceptionel rådgivning af kunderne omkring husvalg, materialer, planløsning, placering af hus på grund, økonomi mm.

Du får en meget selvstændig rolle og en meget alsidig hverdag, hvor du arbejder med dine egne leads, som kan være på vidt forskellige trin i kunderejsen. Det er derfor vigtigt, at du har kendskab til byggebranchen og erfaring med kunderådgivning i en længerevarende salgsproces.

Om dig

  • Professionel og tillidsvækkende fremtoning.
  • Proaktiv og resultatorienteret personlighed med en positiv indstilling.
  • Gode samarbejdsevner og formidlingsevner.
  • Naturligt salgstalent; Du har viljen til at ville lykkedes.
  • Lukketeknik og screening er ikke fremmedord for dig.
  • Erfaring med salg og rådgivning.

Dine kunder vil være i gang med den største investering i deres liv. Det er derfor vigtigt, at du sætter en ære i at følge tingene til dørs og sikrer, at dine kunder får en god oplevelse fra første møde.

Det får du hos Milton Huse

Attraktiv lønpakke, gode kollegaer og en plads på holdet i en stilling med en bred kontaktflade, hvor du vil få en alsidig hverdag. I Milton Huse vil du opleve, at vi har fokus på bolden. At vi har det sjovt på banen og alle i organisationen spiller sammen for at vinde markedsandele. Vi træner hver dag for at komme endnu højere op på lystavlen hos nybyggerne. Målet er klart - er du? 

Søg jobbet

Send dit CV inkl. ansøgning og motivation for jobbet til job@miltonhuse.dk med ”Byggerådgiver Esbjerg” i emnefeltet. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Den 31. januar 2021

Spørgsmål?

Kontakt gerne Dennis Falkenhøj fra Esbjerg-afdelingen på mobil: 28 92 79 32 eller Anders Petersen, afdelingschef for salg i Syd- og Sønderjylland på mobil: 21 54 30 22

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Trustpilot