Projektleder, Anlæg

Projektleder, Anlæg

Vil du være med til at udvikle store og spændende anlægsprojekter for vækstvirksomhed?

Milton Huse er en virksomhed i vækst og vi glæder os til at få dig med på holdet i udviklingsafdelingen som Projektleder, Anlæg.
Hos os vil din hverdag være alsidig, spændende, travl og med stor mulighed for at præge opgaverne og de byggerier, vi udvikler.

I udviklingsafdelingen arbejder du sammen med flere forskellige fagligheder, der indgår i Milton Huses større byggerier, bl.a. byggeledere, udviklingschefen, eksterne rådgivere og myndighederne. Du vil desuden komme til at arbejde sammen med dele af ledelsen, vores ingeniører, advokat, landinspektører og arkitekter.
Du refererer direkte til udviklingschefen.

Har du erfaring med nedenstående?
- Tilsyn med anlægsarbejder
- Styring af større byggerier igennem hele processen
- Projektering af veje i Bentley- eller Autocad (3D)
- Kendskab til rådgivningsbranchen og lyst til at arbejde med den set fra bygherresiden

Og besidder du følgende egenskaber?
- Anlægsteknisk forståelse og med ingeniørfaglig baggrund fra enten rådgiver- eller entreprenørbranchen
- Gode og stærke samarbejds- og kommunikationsevner, som gør at du kan interagere med vidt forskellige interessenter
- Sans for detaljen, men også i stand til at danne dig et helhedsindtryk af opgaven
- Struktureret og med en god økonomisk forståelse
- Stadig lyst til at lære, men også i stand til at lære fra dig

Det vil være en klar fordel, at du har bopæl i trekantsområdet, da arbejdsstedet enten vil være på hovedkontoret i Horsens eller afdelingen i Odense. Der må desuden påregnes en del kørsel rundt til byggepladser samt Milton Huses andre afdelinger.

Vi tilbyder
Gode kollegaer og en plads på holdet i en stilling med en bred kontaktflade, både internt og eksternt. Du får en alsidig hverdag, hvor du selv er med til at sætte retningen. I Milton Huse vil du opleve, at vi har fokus på bolden. At vi har det sjovt på banen og alle i organisationen spiller sammen for at vinde markedsandele. Vi træner hver dag for at komme endnu højere op på lystavlen hos nybyggerne. Målet er klart - er du?

Vil du med på holdet?
Send dit CV inkl. ansøgning til job@miltonhuse.dk hurtigst muligt. Stillingen ønskes besat snarest. Ansøgningsfrist: 19. februar 2020.

Har du spørgsmål?
Fra d. 17/2 kan du kontakte udviklingschef Peter Busk på pbu@miltonhuse.dk eller tlf. 2321 5781.

Milton Huse anvender cookies til at huske dine indstillinger, og udarbejde statistik over brugen af miltonhuse.dk. Ved at fortsætte på hjemmesiden, accepterer du samtidig brugen af cookies. 

Læs mere om cookies

Trustpilot