Servicetekniker til Milton Huses serviceteam på Sjælland 

Milton Huse vækster og søger
Vi har vokseværk, og søger derfor endnu en god kollega til Teknisk afdeling, med ’landeplads’ i både Ringsted og Herlev. Vi søger den rette kandidat til et attraktivt job i en spændende hverdag. Dine opgaver indebærer afholdelse af servicemøder, håndtering af reklamationer, og du vil skulle bruge dine strukturelle evner i den overordnede planlægning af serviceopgaver. Derudover vil du skulle deltage ved afleveringer af nybyggede huse til vores kunder.

Du ved, hvad der skal til
Du kender serviceopgaverne inden for byggebranchen - evt. fra en lignende stilling og ved, hvad der kræves af dig i en travl hverdag. Du er ansvarsfuld, selvstændig, struktureret og typen, der får noget fra hånden og tager fat, hvor der er brug for det, selvstændigt og i samspil med dine kollegaer. I dit arbejde vil der være frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen hverdag. Du er oftest på farten, men du har mulighed for "landeplads" i både Ringsted og Herlev.

Du vil få et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen, primært i teknisk afdeling, ligesom du hurtigt vil blive dus med byggeledere, underentreprenører og leverandører til Milton Huse. Som person er du typen, der arbejder effektivt og holder hovedet koldt, så du når i mål inden deadline.


Om dig

  • Erfaring som tekniker
  • Eller en håndværksmæssig baggrund.


Det får du hos Milton Huse
Hos Milton Huse bliver du en del af et solidt landsdækkende byggefirma i vækst. Selv får du din hverdag i Teknisk afdeling, Horsens, hvor et team af rare kollegaer står klar til at tage godt imod dig. I Milton Huse vil du opleve, at vi har fokus på bolden. At vi har det sjovt på banen, og vi spiller sammen for at vinde markedsandele. Vi træner hver dag for at komme endnu højere op på lystavlen hos nybyggerne. Målet er klart - er du?

Søg jobbet
Send dit CV, ansøgning og motivation for jobbet til job@miltonhuse.dk mærket ”Servicetekniker Sjælland”. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale, da stillingen ønskes besat snarest.

Spørgsmål?
Kontakt Servicechef 
Henrik Overbeck på tlf. 9215 1760

 

 

Trustpilot