
Sigynbakken 59, 9230 Svenstrup J
Populær hustype med et lysright familiecentrum
Dette forskudte vinkelhus på 167 kvm forener klassiske linjer med en gennemtænkt planløsning.
Facaden er opført i en rødbrun mursten, som for alvor er vendt tilbage i byggeriet. Den klassiske sten får moderne medspil af det enkle sadeltag uden udhæng, sorte vinduesrammer og arkitekttagrender i aluminium.
I hjertet af huset ligger det store køkken-alrum på over 40 kvm. Her strømmer dagslyset ind gennem to markante vinduespartier med skrå overpartier og direkte udgang til haven.
Typisk er alrummet i denne populære hustype indrettet med køkkenø og spisebordsplads på langs, men her er køkkenet i stedet placeret let tilbagetrukket for at give plads til en stor og lys spisebordsplads i husets fremskudte vinkel. Et diskret depotrum med skjult indgang giver ekstra opbevaringsmuligheder, mens en indbygget alkove skaber en hyggelig krog til ro og fordybelse.
Planløsningen er designet med øje for familielivets mange behov. Forældresoveværelset er rummeligt indrettet med skabe fra væg til væg. Frem for walk-in får man her tre værelser, som alle har en pæn størrelse og dermed mange anvendelsesmuligheder. Huset er opdelt i separate afdelinger med flere døre mellem sig, så alle er sikret ro og privatliv.
Til de praktiske funktioner hører et bryggers med egen indgang samt et stort, integreret redskabsrum på hele 15 kvm – ideelt til værksted eller opbevaring af cykler og havegrej.
Fakta
- Forskudt vinkelhus
- Sadeltag uden udhæng
- Boligareal: 167 kvm
- Grund: 783 kvm
- Carport: 34 kvm
- Mursten: EW2424 Mocca Nova
- Tagbeklædning: Sorte betontagsten
- Vinduer: Rationel Auraplus Premium træ/alu
- Vægge: Filt
- Gulve: Akustik designkork Sahara Oak m. TimberPro
- Opvarmning: Fjernvarme