Modelfoto

Huset er til salg

4.195.000,-

Åbent Hus

Huset åbner i påsken

Kørselsvejledning

Jeg er interesseret i

Bøgebakken 45, Herning

Milton Huses kontantpris:

Forskudt vinkelhus med overdækket terrasse og gode opbevaringsmuligheder

I Herning kan du samle inspiration i denne skønne og funktionelle familievilla med ovenlys, overdækket terrasse og praktiske løsninger til børnefamilien.

Huset udefra
Der er tale om et forskudt vinkelhus med en stor overdækket terrasse og integreret carport inkl. redskabsskur. Udtrykket er stilrent og moderne med sadeltag uden udhæng, opmurede gavle, sorte tagsten og matchende arkitekttagrender i sort alu. Vinduerne fra Rationel er af typen AURAPLUS Premium 3-lags i træ/alu med sort yderside og hvid inderside. De sorte elementer på facaden får flot modspil af den sandfarvede mursten EW2169 Cold Hawaii fra Egernsund Wienerberger.

Huset ligger på en 801 kvm stor grund med have og terrasse vendt mod sydøst for masser af sol dagen igennem. Grunden ligger i en udstykning i byen Tjørring ca. seks km fra Herning centrum med vægt på grønne områder og respekt for den eksisterende natur. Det er et børnevenligt kvarter med trygge sti-systemer til både skole og fritidsaktiviteter.

Huset indefra
Fra entréen kan du se tværs igennem det 172 kvm store hus. På venstre hånd finder du et stort, kvadratisk bryggers med god skabsplads og plads til parkering af fx barnevogn. Fra entréen er der ligeledes adgang til to gode værelser og et badeværelse, som tilsammen udgør husets ene afdeling – oplagt til børn og unge.

Husets kerne er det skønne køkken-alrum, som samler hele familien i midten af huset. To ovenlysvinduer i det 15 grader skrå loft sikrer et optimalt lysindfald, og børnene kan hygge sig i alkoven og stadig være tæt på resten af familien. Herfra er der også udgang til den overdækkede terrasse på 22 kvm, så du nemt kan rykke aftensmaden udenfor på de lune sommeraftener. Terrassen er opført med murede søjler.

Fra køkken-alrummet er der adgang til stuen og en lækker voksenafdeling bestående af soveværelse med indbyggede skabe og tilhørende stort badeværelse.

Udvalgte materialer
I hele huset er der monteret hvide, ultrafine træbetonlofter, som er med til at sikre en rar akustik i hele huset. I køkken-alrummet er der monteret Velux-ovenlysvinduer med regnsensor og fjernbetjening. Gulvene i stue og værelser er beklædt med Akustik Designkork Nebraska Oak, som giver god komfort. På de øvrige gulve er der lagt store, lyse klinker på 60x60 cm. Alle vægge er beklædt med glasfilt. Begge badeværelser er udstyret med væghængte toiletter med skjult cisterne (Ifö Spira Art).

Indeklima og opvarmning
Huset er udstyret med et varmegenvindingsanlæg fra Nilan, som sikrer sundt indeklima og lavt energiforbrug. Alle værelser er forsynet med gulvvarme med trådløs styring. Opvarmning sker med fjern-varme, og huset er opført efter BR2018.

Bestil en 1:1 fremvisning

Bestil fremvisning

Drømmer du om at bo i et nybygget hus?

Køb et indflytningsklart Milton hus i dag, få nøglen med det samme og alle nybyggerfordelene oven i købet. Se listen over aktuelle boliger, hvor du p.t. kan gøre en god handel.

Fakta

  • Forskudt vinkelhus
  • 172 kvm boligareal
  • Integreret carport på 52 kvm inkl. redskabsrum på 14 kvm
  • Sadeltag uden udhæng
  • Opmurede gavle
  • Mursten: EW2169 Cold Hawaii fra Egernsund Wienerberger
  • Sorte betontagsten
  • Arkitekttagrender og nedløb i sort alu
  • Rationel AURAPLUS Premium 3-lags-vinduer i træ/alu
  • Ovenlysvinduer fra Velux
  • Nilan varmegenvindingsanlæg
  • Fjernvarme
  • Opført efter BR18

Indvendigt

  • Lofter i ultrafin, hvid træbeton
  • Glasfilt på vægge
  • Gulve: Akustik Designkork Nebraska Oak og klinker på 60x60 cm
  • Inventar fra HTH
  • Væghængte toiletter med skjult cisterne (Ifö Spira Art)
  • Alkove
  • Depot

Inspiration

lyst køkken-alrum nybyg

Lys og luft i husets leverum

Stue med sildebensparket gulv

Indret stuen med alt det, du holder af

Børneværelse med klatrevæg udformet som et sneklædt bjerg

Sådan får børnene 
plads til leg

Indretning af badeværelset

Kontakt Milton Huse

Du er altid velkommen. Send din besked og se frem til et svar retur. Skriver du dit telefon-nr. i kommentarfeltet, ringer vi dig naturligvis gerne op.

Trustpilot