Serviceafdelingen
Huset er bygget, nøglerne er overdraget og du har formentlig hænderne fulde. Med at pakke ud og indrette. Finde ud af, hvilken rute der nu er den hurtigste til jobbet. Og nyde de nye rammer.
Har du brug for at få fat i os, er vi her selvfølgelig stadig. Når byggelederen har afsluttet byggeriet, og byggerådgiveren har overleveret nøglerne til dig, træder vores serviceafdeling til. De tager sig blandt andet af reklamationer og garantisager, hvis der skulle opstå problemer. Eller bare spørgsmål.
Hvordan var det fx lige, at man justerede ventilationssystemet? Kan du ikke finde svaret i vores informationsmateriale, er du altid velkommen til at række ud til vores serviceafdeling.
1-års gennemgang
Serviceafdelingen varetager også 1-års gennemgang, når du har boet i huset i 12 måneder og er blevet fortrolig med dit nye hjem.
Her kommer en servicetekniker forbi for at gennemgå huset og udbedre eventuelle fejl. Er det ikke noget, som teknikeren kan klare på stedet, sørger vi for at eventuelle reparationer bliver udført af kvalificerede fagfolk.
Som nybygger er du altid dækket af en 10-årig byggeskadeforsikring foruden garantier på husets inventar og komponenter såsom vinduer og døre.
"Serviceafdelingen er her for at støtte og vejlede vores kunder efter indflytning, så de kan føle sig trygge i deres nye hjem. Vi stræber altid efter at sikre, at alt fungerer som forventet. Skulle der opstå spørgsmål eller behov for hjælp, står vi klar til at hjælpe."
Morten Stig Olsen
Servicechef i Milton Huse
Kontakt os
Har du spørgsmål om nybyg eller noget andet, tredje, fjerde? Udfyld kontaktformularen - vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Du kan også ringe til os på tlf. 75 62 43 00 eller skrive direkte til info@miltonhuse.dk.