Hvorfor bygge nyt?
Det kan der være mange gode grunde til. I sidste ende kommer det an på, hvad der er vigtigt for dig. Står moderne faciliteter, et minimum af vedligehold og medbestemmelse fra bunden højt på listen?
Så kan nybyggervejen være den rigtige for dig.
Byg nyt og bestem selv
Vores nybyggere fortæller os, at det typisk handler om besværet med at finde et hus, der opfylder ønskelisten. Om manglende lyst til store renoveringer og omfattende vedligehold. Om friheden til selv at placere væggene. Om økonomi, komfort og mulighed for at kombinere den helt rigtige beliggenhed med det helt rigtige hus.
Vi har efterhånden hjulpet de fleste typer.
Det unge par, som tager deres første skridt ind på boligmarkedet. Dem med meget specifikke ønsker. Børnefamilier i alle aldre og afskygninger. Ægteparret i 70'erne som efter et langt liv på gården gerne ville i noget nyt og nemt.
Fællesnævneren er ønsket om at skabe gode rammer om tilværelsen. Har du en bolig, som giver dig tryghed, glæde og muligheder er der en god chance for, at det smitter positivt af på din livskvalitet.
Fire grunde til at vores kunder vælger nybyg
De kan vælge selv
Du tilpasser huset dine behov - ikke omvendt. Få de kvadratmeter, den værelsesfordeling og de materialer, som matcher dine ønsker. Et personligt hus.
Det kan betale sig
Nye huse er enormt energieffektive og har et lavt forbrug. Du sparer mange penge på renoveringer og vedligehold, og så har huset ofte en høj gensalgsværdi.
Det er lækkert
Varme under fødderne, et sundt indeklima og moderne installationer, der fungerer. Det er nemt og bekvemt. Og du kan fokusere på de ting, du elsker. Familien fx.
Det er nemt og ligetil
Ingen skjulte K3’ere og halvfærdige gør-det-selv-løsninger. Huset lever op til de nyeste byggekrav, alting virker, og du er dækket af 10 års garanti.
Kan du se dig selv i et nybygget hus?
En god måde at finde ud af det, er ved at besøge et af vores udstillingshuse. De er åbne hver søndag.
Byg med os.
Din guide til nybyg med Milton Huse
Hvad er et typehus?
Det er løsningen for dig, som gerne vil have meget hus for pengene uden at give køb på muligheden for at bestemme selv. Vi kalder det typehuse, fordi vi ikke bygger hvad som helst. Til gengæld er rammerne så brede, at du kan få det stort set, som du ønsker. For dit nye hus skal vel ikke bare være endnu et i rækken?
Skal vi sende dig noget at læse i?
I vores nybyggerkatalog får du plantegninger, billeder, cases, gode råd og viden samlet i ét. Oplagt for dig, som er nysgerrig på nybyg eller drømmer om at komme i gang. Få det leveret digitalt eller fysisk, kvit og frit.
Kontakt os
Har du ét, flere eller mange spørgsmål om nybyg? Så tag endelig fat i os.
Udfyld formularen, ring til os på tlf. 75 62 43 00 eller skriv direkte til info@miltonhuse.dk.