Tegnestuen

Hvor det hele begynder at tage form

Tegnestuen kommer ind i billedet, når du i fællesskab med byggerådgiveren har fundet ud af, hvilke ønsker du har til dit nye hus. 

Måske har I tegnet en skitse i hånden eller skrevet noter på en eksisterende plantegning. Resultatet af jeres anstrengelser kommer i hænderne på en tegner med en meget stor computerskærm og et meget skarpt blik for at få alle de små detaljer til at spille harmonisk sammen.

I første omgang udarbejder vores tegner et projektforslag. Det bliver senere i forløbet til et myndighedsprojekt, som bliver til et hovedprojekt, som bliver til et nybygget hus. For hvert trin i processen udbygges tegningerne med flere og flere detaljer, flere mål, flere vinkler - mere af alting.

På årsbasis bliver der tegnet flere tusind skitser i Milton Huses tegnestue, som gennem årene har opbygget en dyb viden om best practice. Den får du selvfølgelig gavn af, når vi tegner dit hus

Tegnestueleder for Sjælland, Martin Wandborg Helbo

En del af byggeteknisk afdeling

Tegnestuen er organisatorisk en del af byggeteknisk afdeling i Milton Huse, der bl.a. også tæller kalkulationsmedarbejdere, ingeniører, indkøbere, planlæggere og CPQ-specialister.

Foruden skitser og tegningssæt står tegnestuen blandt andet for at søge bygge- og landzonetilladelser hos kommunerne og indhente godkendelse af jordvarmeanlæg, nedsivningsanlæg og andre tekniske aspekter af byggeriet. 

Alle vores tegnere har en byggeteknisk baggrund. De fleste er bygningskonstruktører, mens andre har arkitektfaglig/akademisk baggrund. Vi har tegnere siddende i alle vores lokale afdelinger for at kunne have en tæt dialog med byggerådgiverne.

"For mig ligger en stor del af stoltheden i arbejdet i at få samlet kundens drømme og ønsker i en plantegning, som rammer plet. At kunne rådgive ud fra mange års erfaring og nå frem til nogle løsninger, som løfter huset og får helheden til at fungere. På samme måde er det vigtigt, at vi leverer et godt og solidt stykke arbejde til vores kolleger og samarbejdspartnere, som bl.a. skal stå med tegningerne ude på byggepladsen.”

Mads Roost Aabling
Tegnestueleder for Jylland og Fyn

Se eksempler på tegnestuens arbejde

Hvordan ser dit drømmehus ud? Alle vil bo som ingen andre, men de fleste vil gerne have inspiration. Udforsk vores mange plantegninger, eller skitser din egen i vores tegneprogram. 


Læs mere om, hvordan vi tegner dit hus

Vi ved godt, at du ikke nødvendigvis ved det hele. Vi bygger huse hver dag, og den erfaring bringer vi selvfølgelig i spil.

Tegnestueledelsen

Mads Roost Aabling

Tegnestueleder
Jylland/Fyn

48 88 07 98
mra@miltonhuse.dk

Martin Wandborg Helbo

Tegnestueleder
Sjælland

27 79 05 58
mbh@miltonhuse.dk

Mads Christensen

Byggeteknisk direktør

48 88 04 51
mc@miltonhuse.dk