Sådan forbereder du dig
Bliv klar til første møde med din byggerådgiver
Du er altid velkommen hos Milton Huse. Din lokale byggerådgiver taler hver dag med mange mennesker, som har det præcis ligesom dig.
Følelsen, og den spirende nybyggerdrøm i maven, er ofte den samme, men ønsker og forventninger til arkitektur, materialer og rumdisponering er ofte vidt forskellige.
Vi lytter
Anders er sat i stævne til en snak om mødeforberedelse. For hvordan kan vi hjælpe dig til at få et rigtig godt første møde? Her kommer et par bud.
”Til det første møde er der en række spørgsmål, vi, som byggerådgivere, gerne vil have afdækket”, indleder Anders og fortsætter. ”Det handler om, at vi gerne vil hjælpe dig bedst muligt i gang, og tage os rigtig god tid til at spore os ind på dine byggedrømme”, lyder det fra en erfaren Milton Huse byggerådgiver.
Inden første møde kan du med fordel forberede følgende:
Dit budget
Det er en fordel, hvis du allerede har haft et møde med din bank og har et nogenlunde overblik over økonomien, og hvad du kan bygge hus for. Så kan vi hurtigt afdække, hvor mange af dine ønsker vi kan klemme ind i budgettet og arbejde i en konkret og realistisk retning.
Dine drømme
Hvad enten du har mobilen fyldt med billeder fra Pinterest, en mappe fuld af udklip eller bare en masse idéer oppe i hovedet, så gør dig gerne nogle tanker om, hvordan familiens nye hus skal se ud - og hvad det skal kunne. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad er vigtigt i mit nye hus lige nu, og hvad er vigtigt i fremtiden? Børn bliver til teenagere, måske får du brug for en hjemmearbejdsplads eller at huse et ældre familiemedlem?
Din tegning er velkommen
Mange laver en skitse hjemmefra inden første møde med byggerådgiveren. Det kan være alt fra et par streger på bagsiden af en serviet til et udprint af noget, du har lavet i vores Husdesigner. Uanset hvad, så medbring det endelig. Det kan være et rigtig godt afsæt for dialogen, og Milton Huses tegnestue får ofte meget ud af at se, hvad du selv går og tænker.
Tag lokalplanen med
Har du kig på en grundudstykning eller har du allerede købt en byggegrund? Så medbring gerne lokalplanen til mødet. Har du ikke allerede undersøgt servitutter og krav, så kan vi gennemgå det sammen. Jo mere information vi har om byggegrunden, jo bedre et afsæt har vi for at finde den ideelle hustype, størrelse og placering fra begyndelsen.
Besøg Miltons inspirationshuse
For at sikre, at du får netop det hus, du drømmer om, og for at sikre, at du kender til alle de mange arkitektoniske muligheder, opfordres du til at besøge så mange af Miltons inspirationshuse som muligt, og gerne før første møde med byggerådgiveren.