Jakob og Fie har skabt et hjem til flere generationer

Jakob og Fie virkeliggjorde drømmen om et generationshus på landet

Kom med indenfor i hjemmet, der skiller sig ud på mere end én måde.

Mange drømmer om livet på landet. Færre tager skridtet. For det er ikke altid enkelt at bygge et hus derude, hvor der er højt til himlen og langt til naboen.

Det var det heller ikke for Jakob og Fie, som havde et helt særligt ønske. De to nybyggere på begge 30 år ville skabe et hjem, hvor flere generationer kunne være tæt på hinanden og stadig have hver sin hverdag.

Men når man bygger uden for byerne, findes der sjældent standardløsninger. Især ikke når drømmen er at bygge et flerfamiliehus i palæstil.

Kom med på en visuel rundtur i hjemmet.

Den perfekte synergi

I dag er familien flyttet ind i deres 300 kvm store generationshus i Østjylland og skriver sig dermed ind i en populær udvikling. Ifølge Boligsiden er antallet af husstande med mere end én familie vokset med 44 procent over de seneste ti år.

For Jakob og Fie handlede beslutningen først og fremmest om tryghed og praktik i hverdagen.

"Fies mor er holdt op med at arbejde og er god til at hjælpe med børnene. Og vi forventer også, at vi kan hjælpe hende senere i livet. Så det var det her med at skabe den perfekte synergi i hverdagen og være tæt på hinanden, men stadigvæk kunne trække sig," fortæller Jakob.

Jakob har selv stået for at lægge sildemensmønstret med godt 15.000 sten rundt om huset.

Hævede lofter og vinduespartier med overpartier giver masser af rumlighed og lys.

Hjemmets store badeværelse med badekar er beklædt med store, marmorerede klinker.

Hvordan huset skulle tegnes og placeres, var ikke givet på forhånd.

"Vi kom ikke ind og sagde, at vi skulle have så og så mange kvadratmeter, og at det skulle se sådan her ud. Vi kom bare ind med en masse idéer," siger Jakob og fortæller, at parret rettede minimalt i tegnestuens skitser.

Resultatet blev en bolig bestående af to fløje adskilt af en garage. Jakob og Fie og datteren Ava bor i hovedfløjen, mens Fies mor Anette bor i sidefløjen med eget køkken-alrum, stue, værelse og badeværelse.

Adresse og forsyning er fælles, men i praksis kan Jakob, Fie og datteren være hjemme samtidig med Fies mor, uden at de støder på hinanden.

Hør parret fortælle om overvejelserne bag beslutningen om at bygge et hus til tre generationer.

Projektet var tæt på at strande

Det er ikke parrets første nybyggeri. Alligevel var der mange nye oplevelser denne gang.

Én ting var beliggenheden i landzone. Med grunden fulgte også en gammel ejendom, som de ønskede at rive ned. Oveni det ville de opføre det nye hus på den modsatte side af vejen, så det kunne ligge tilbagetrukket.

"Da vi byggede første gang i et nybyggerkvarter på en byggemodnet grund, kunne vi tegne huset, placere det, få en byggetilladelse, og det var det. Før vi kunne få en byggetilladelse herude, skulle vi have nedrivnings- og landzonetilladelse, som skulle sendes i høring ad flere omgange," fortæller Jakob.

Her kunne drømmen have endt sine dage på tegnebrættet.

Der forelå nemlig et museumsnotat om det gamle hus, som på et tidspunkt var blevet fundet tidstypisk for sin periode. Imidlertid blev det vurderet, at huset var blevet ændret så meget gennem tiden, at det ikke længere havde nogen bevaringsværdi.

Parret fik derfor grønt lys til at gå videre med planerne.

Fies Mor, Anette, har fået sin egen fløj i huset med køkken-alrum, badeværelse, stue og soveværelse.

Takket være husets orientering er der masser af dagslys i begge fløje af boligen.

Halvandet år undervejs

Foruden de nødvendige tilladelser og byggemodning af jorden var der selve udfordringen med at finde ud af, hvordan man kunne bygge et flerfamiliehus inden for myndighedernes rammer. De måtte nemlig kun bygge én bolig.

"Vi er lykkelige for, at det kunne lade sig gøre," konstaterer Fie.

"Det er en proces, som er svær at navigere i. Og det er faktisk ret svært at finde hjælp til, hvordan man skal komme i mål med sit projekt. Det har vi fået meget hjælp til hos Milton," uddyber Jakob.

Der gik cirka halvandet år fra grunden blev købt, til familien kunne sætte nøglen i døren. En stor del af forløbet udspillede sig i papirernes og paragraffernes verden med indhentning af tilladelser og møder hos blandt andet kommunen.

"Det kan godt virke overvældende, hvor man lige skal starte henne i sådan en proces. Der er mange ting, man skal forholde sig til. Men det er virkelig det hele værd," siger Fie.

Det var svært at finde en elektriker, der ville hænge lysekronen på 20 kg op. I sidste ende gjorde de det selv.

Der er langt til nærmeste nabo på den store naturgrund.

Fra soveværelset er der direkte udgang til den store grund med tilhørende skov.

En særlig stemning

Langs vejen har parret plantet mere end 100 ranke tujaer, der med tiden vil danne en tæt, grøn mur ind til familiens nye hjem.

For enden af en lang indkørsel breder det store hus sig. Det er designet i en distinkt palæstil med afvalmede gavle og hvidfiltsede facader, forfinet med gesims og kvader på hjørnerne. De høje vinduer er med krydssprosser på overpartierne, og elegante kuglelamper sørger for belysningen.

Indenfor er boligen lys og rummelig med hævede lofter, formpressede døre, sildebensgulv og stuk.

Hør Fie og Jakob fortælle om, hvilken stil de gik efter på huset.

Det var et andet af parrets ønsker: Huset skulle have sjæl og charme.

"Vi var lidt spændte på, hvad der kunne lade sig gøre med Milton, inden vi gik ind til det, fordi det var faktisk også et af vores krav, at vi fik lov til at pille lidt ved nogle ting og havde mulighed for f.eks. stuk og vinduer med sprosser og sådan nogle ting" siger Fie.

Tanken var at genskabe noget af den stil og stemning, man finder i gamle herskabsvillaer.

"Der har vores byggerådgiver virkelig været åben og brugt tid på at finde løsninger og spørge Miltons samarbejdspartnere, hvad der kunne lade sig gøre. Og det kunne næsten det hele. Men der var også mange ting," smågriner hun.