GUIDE

FØR KØB AF BYGGEGRUND

 

Som en hjælp til nybyggere har vi udarbejdet en, ikke udtømmende, huskeliste med gode råd angående byggegrunde. ”Find ud af, hvad du skal bygge på og bliv dus med lokalplaner og servitutter. Så spilder du ikke din tid på drømme og tegninger, der ikke kan blive til virkelighed”, lyder første råd fra Anders Lambæk, Salgschef i Milton Huse.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Byggegrunde i attraktive områder hænger ikke på træerne, så beslut dig for, hvor langt du vil flytte og hvad der er vigtigt for dig at bo tæt på. Det kan være nærhed til naturen, nem adgang til byen, motorvejsnettet, en særlig skole, indkøb eller måske nærmeste familie? Du kan også gå på jagt efter en ældre nedrivningsklar villa og skabe din egen nybyggermatrikel i et ældre villakvarter. Vær dog opmærksom på, om grunden ligger i by-, sommerhus-, eller landzone, så du ikke skal søge om lokalplanændring for at få din helårsbolig opført på grunden.

Størrelse og byggemodning

Når du har fundet en mulig byggegrund, så vurdér om arealet er stort nok til drømmehuset, og om grunden er byggemodnet, det vil sige klargjort til el, vand, varme, kloak, regnvand og antenne/ data. Tjek også, om der er tilslutningsbidrag udover grundens pris.

Grundens form og placering

Byggegrundens udformning kan både skabe muligheder og være begrænsende for byggeriet. Skråner grunden for meget, kan det give udfordringer i forhold til husets niveauer, ligesom der ofte skal beregnes længere byggetid og højere byggepris. Her kan byggerådgiverne hjælpe dig.

Husets placering på grunden er altid vigtig, så der ikke bygges for lavt i forhold til omkringliggende terræn. Tag også højde for tilkørselsforhold, placering af terrasser, hjørner til læ, lysindfald og i det hele taget, at der er tænkt over solens bane fra øst til vest, når du placerer huset på matriklen.

Lokalplan og servitutter

Tag gerne din Milton Huse byggerådgiver med på råd, også ved gennemlæsning af lokalplaner. Lokalplaner vedtages i den enkelte kommune og er forskellige. Lokalplanen kan indeholde begrænsninger og regler for, hvad man må bygge. Der kan være konkrete punkter i lokalplanen, der direkte afviger fra gældende bygningsreglement. Hertil kommer servitutter, som fx højdedefinerer og bliver afgørende for, om du må bygge i to plan.

Fundering

Sørg for at undersøge, hvordan jordbundsforholdene er på den grund, du påtænker at købe, så du ikke bliver overrasket. ”Det er så ærgerligt med uforudsete udgifter til ekstra fundering af husets fundament, og på den baggrund at skulle gå på kompromis i forhold til arkitektur og fede detaljer, hvis budgettet begrænses”, siger Milton Huses byggerådgiver.


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

       

       

Bliv en del af Milton Huses inspirationsunivers for nybyggere

Det er en stor beslutning at bygge det hjem, hvor familien kan vokse, og minder kan skabes. Derfor kan det være rart med inspiration til, hvordan netop dit hus kan se ud, ligesom det kan være spændende at lade sig inspirere af andre, der også har valgt nybyggervejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Trustpilot