Byggegrunde, hustyper og placering
Hvis du vil udnytte din byggegrund optimalt, betyder det noget, hvilken husform du vælger, og hvordan du placerer huset. Derfor har vi oplistet en række anbefalinger, så du får mest ud af byggegrunden.
Hvad er fordelene ved en kvadratisk grund?
Hvis du gerne vil have alle muligheder åbne, skal du gå efter en kvadratisk grund. Her kan langt de fleste hustyper placeres godt.
Hvad er mulighederne på en smal grund?
Som udgangspunkt er den bedste hustype til en smal grund et længehus. Her minimeres ”grundspild”. Et vinkelhus kan være sværere at placere på en smal grund, da det kan være en udfordring at skabe plads til husets vinkel.
En spids grund
Hvilken planløsning, der er den optimale, afhænger af flere faktorer. Mod hvilket verdenshjørne peger grundens spids? Vender spidsen eksempelvis mod sydvest og er tilkørslen til grunden på grundens brede side, kunne en optimal løsning være et forskudt vinkelhus eller et vinkelhus.
Placering på grunden
Vil du gerne nyde så mange solskinstimer på terrassen som muligt, er det en god idé at vælge en sydvendt terrasse eller alternativt en sydvestvendt. Så får du sol på terrassen det meste af dagen, men også ud på aftenen.
Omvendt er det også en rigtig god idé at placere husets køkken-alrum mod syd eller sydvest, da mange ofte har store vinduespartier i rummet. Derved får du en masse naturlig lys ind i rummet, også på den mere mørke tid på året.
Omvendt giver det god mening i videst muligt omfang at placere husets soverum mod nord for derigennem at få et mere dunkelt rum og køligere rum, der kan danne grundlag for en god nats søvn.
Udnyt udsigterne
Tag højde for om der en særlig udsigt, du ønsker at udnytte. I så fald vil det være en løsning at husets hjerte, køkken/alrummet eller stuen vender i den pågældende retning, således udsigten også kan nydes i varmere omgivelser i årets kolde måneder.
Nabohuset/nabohusene/træernes placering
Hvis du bygger et sted, hvor der er etablerede huse i området omkring, er det en god idé at indtænke dem i husets placering på grunden. Er det ok, at stuen eksempelvis placeres således, at naboen vil kunne følge med - eller skal huset trækkes tilbage på grunden, så der kommer afstand og mulighed for et hegn eller lignende for at sikre noget privatliv?