Danskernes krav til boligen og ikke mindst hjemmets størrelse har ændret sig markant fra 60’erne og frem til i dag. Fra smalle gange og store opholdsstuer til højloftede køkken-alrum og 200 kvm i gennemsnit. Hvad bliver det næste? Vi har kigget i krystalkuglen med fremtidsforsker Rikke Skytte, der ikke er i tvivl om, hvilken tendens der bliver dominerende.
I Danmark er vi vilde med vores boliger. Her lægger vi både en stor pose penge, tid og identitet, og det gør vi i stadig stigende grad. Se bare på boligernes størrelse. Siden 1960 er et gennemsnitligt nyopført parcelhus vokset med næsten 100 kvm. At vi tillægger boligen stor betydning i Danmark og Norden generelt er imidlertid ikke noget nyt fænomen, fortæller designer og fremtidsforsker Rikke Skytte. Dels har vi altid været tvunget indenfor af klimaet store dele af året, men det er også blevet indlejret i den folkelige dna ad andre veje.
”Danskerne har igennem tiden skabt rigtig meget fantastisk design, som er rykket ind i boligerne. Den designtradition har bidraget til at smelte os sammen boligmæssigt og givet os en forståelse for, hvad det gør ved os, når vi indretter os på en bestemt måde. Og så har vi det her fantastiske ord hygge, som er så fortærsket. Men det er en stor del af identificeringen af et hjem. Hjemmet er der, hvor hyggen er”, fortæller hun.
I dag handler danskernes boligbesættelse også i høj grad om at skabe plads til det moderne liv med familie og hobbyer året rundt. Vi stiller større krav til indretningen af livet og finder nye måder at arbejde på. Det stiller krav til ’indestrukturen’, som Rikke Skytte betegner det.
Længsler og behov
Hvordan vi indretter os, ændrer sig i takt med tidsånden, den teknologiske og økonomiske udvikling samt store globale begivenheder, som er med til at forme tendenser, trends og påvirke behov.
”DET MENNESKELIGE BEHOV TEGNER NOGLE EFTERSPØRGSLER ELLER LÆNGSLER, SOM VI KØBER OS IND I”.
”Et typisk eksempel var, da vi i begyndelsen af nullerne rev alle væggene ned. Husene skulle åbnes, og vi skulle have samtalekøkken. Det var en længsel efter at være mere sammen. Samtidig begyndte vi at se en masse nye familiekonstellationer, så husene havde også behov for mere fleksibilitet”, siger Rikke Skytte.
Danmark oplevede fra 60’erne og frem et byggeboom uden lige, hvor hundredtusindvis af danskere blev nybyggere over en periode på 20 år. De første enfamiliehuse fra den periode blev som regel opført i røde eller gule mursten og var bygget op omkring en lang fordelingsgang. Dengang var husets største rum opholdsstuen, som typisk lå i den ene ende af huset sammen med et separat køkken. I den anden ende lå soveværelset og børneværelserne.
I slutningen af 60’erne kom saunaen ind med den øgede velstand, men det satte energikrisen nogle år senere en stopper for. I 70’erne så vi de første antræk til separate voksen- og børneafdelinger, som er helt gængse i dag. Fra 80’erne begyndte køkkenerne at blive til køkken-alrum, der sidenhen blev udstyret med store samtalekøkkener og gik fra at være arbejdsrum til opholdsrum for hele familien.
Artiklen fortsætter nedenunder...
”INDEN FOR DE SIDSTE FEM ÅR ER VI BEGYNDT AT LUKKE OS LIDT INDE IGEN, FORDI DET ER BEHOVET I EN VERDEN MED STRESS OG LARM”.
”Materialerne har ændret sig i retning af færre hårde overflader som stål til mere bløde former og materialer som træ. Køkkenerne har fået farve og varme, og så bygger vi halvvægge og murer op. Vi vil have kontakten, men vi skal også have freden og egentiden”, siger Rikke Skytte.
Større og større huse
Én ting der ikke har ændret sig er appetitten efter mere plads. I 1960 var et gennemsnitligt nybygget parcelhus 115 kvm ifølge Danmarks Statistik. I dag ligger vi omkring 200 kvm. Efterhånden som vi har fået flere penge mellem hænderne, er vi blevet i stand til at realisere nye behov på stadig mere plads. Børnene har fået større værelser. Badeværelserne er vokset.
Hobbyrum, walk-in-closets og depotrum er blevet ”normale” i nybyggede huse.
Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at husene bliver mindre i fremtiden. I rapporten ’Fremtidens boligmarked i 2030 og 2035’ konkluderer Center for Fremtidsforskning for eksempel, at danskerne i fremtiden hellere vil optimere boligens materialer, indretning og forsyningskilder i forhold til bæredygtighed frem for at gå på kompromis med størrelsen. Rikke Skytte tror ikke på, at alle husene fortsætter med at vokse. Men vi vil formentlig se en større kløft mellem boligstørrelser på landet og i byerne, hvor de såkaldte tiny houses, der skræller alle overflødige kvadratmeter fra, vil vinde frem.
”Flere drømmer om at bosætte sig småt, men det er få, der reelt gør det. Men jeg tror, at vi bliver bedre til at integrere fleksible løsninger fra tiny houses i de mindre huse, så de bliver mere attraktive, fordi folk kan se idéen i at have færre kvadratmeter og måske i stedet et større grønt område eller et sommerhus”, siger hun.
Den næste megatrend
Den helt store indretningstrend de næste 10-15 år er Rikke Skytte ikke i tvivl om. Den har været undervejs i flere år, men bliver fremover uomgængelig på linje med bæredygtighed.
”WELL-BEING ER EN AF DE HELT, HELT STORE TENDENSER. DET HANDLER OM, AT VI BEGYNDER AT DESIGNE TIL VORES PSYKE OG FØLELSER – HVORDAN VI HAR DET, OG HVORDAN FAMILIELIVET ER STRUKTURERET.”
, siger hun og peger på, at vi allerede er opflasket med funktion, form og materiale. Det nye ligger i, at vi i langt højere grad vil prioritere ”den følelsesmæssige hverdag” i indretningen og ikke kun den praktiske. ”Det kommer blandt andet til udtryk i et stort behov for lyddæmpende materialer og farver, som ikke bare er smarte, men bringer os i bestemte sindsstemninger, og solide materialer med tyngde som fx mursten, der kan sætte os tilbage i en tid, der går stærkt”.
Fakta
Indretningstendenser
Well-being vil sammen med bæredygtighed være en dominerende tendens inden for indretning og design i de kommende år. Det kommer til udtryk i et stort fokus på materialer, former og farver, som skaber ro og balance og bidrager til socialt, mentalt og fysisk velvære. Vi søger hen imod tunge og solide materialer med kontrast fra glas og farver. Vi vil vægte fællesskab højt, men også fleksibilitet i form af løsninger og møbler, der giver os mulighed for at trække os tilbage.
Eksempler på trends
• Træ, både det lyse og mørke, vil fortsat være populært. Vi kommer til at se flere farver, også på lofterne. Mursten og terrakotta-looket kommer også.
• Husets rum får flere zoner og små rum-i-rummet.
• Vi vil tæt på naturen. Ude/inde smelter sammen, og orangerier og udestuer vil fortsat vinde frem.
• Badeværelserne bliver større og smelter sammen med soveværelset.
• Køkkenet er vigtigt som et kæmpe møbel i sig selv og skal kunne anvendes til andet end mad.
• Viktualierummet er kommet for at blive. Det er både praktisk og taler ind i en slow living-tendens.
• Masser af integreret skabsplads i husets sider. Vi vil selv vælge, hvad der skal vises frem.
• Hjemmearbejdspladsen er blevet essentiel.
• Smart home-teknologi og især systemer til lysstyring vil vokse kraftigt
