Bankpar om at træffe valg

Nybyg vs. ældre hus?

Da Tobias og Camilla skulle flytte fra byen, drømte de om at gå nybyggervejen. Mavefornemmelsen var helt rigtig fra start, men da det unge par arbejder i en bank, kørte de - naturligvis - alle de økonomiske og energimæssige aspekter igen­nem et større regneark, inden de traf et valg. Svaret? Det stod bøjet i neon.

 

BYENS PULS - OG DEN FØRSTE BOLIGJAGT

”Jeg har nydt at bo i Aarhus midtby de sidste 8 år og har virkelig brugt byen”, lyder det fra Camilla, der sammen med Tobias boede i en 75 kvm stor lejlighed på Frederiksbjerg. Her er der særligt én gade med et rigt café- og restaurationsliv – og netop der, midt i byens puls, boede det unge par.

”De seneste par år har vi slet ikke brugt byen så meget som før. Coro­na-pandemien er nok én af årsagerne, men vi er også bare blevet trætte af trafikstøj og nabofester”, fortæller Tobias, der i øvrigt altid har drømt om at bygge hus en dag. En drøm, som han delte med Camilla allerede kort tid ef­ter, at de havde lært hinanden at kende. ”Det lød fantastisk med nybyg. Men først skulle markedet afsøges”, lyder det fornuftigt fra Camilla, der til daglig arbejder som ledelsesassistent i Nordea.

De ville fra lejlighed til hus, finde ro og have græs un­der tæerne på egen matrikel, og nu skulle det være. Derfor virkede det nærliggende at gå på boligsiden.dk for at søge efter huse til salg. Camilla og Tobias oplevede dog hurtigt, at der altid var et eller andet ved de huse, de så, der ikke rimede på punkterne fra ønskelisten.

”Nogle steder var der ikke rum nok i de huse, vi kiggede på. Andre steder var det køkkenet, det var galt med. Men det kunne også være selve indretnin­gen - altså plantegningen, der langt fra var optimal”, fortæller Camilla, hvortil Tobias ærligt tilføjer ”Og vi gad ikke renovere”. Netop manglende evner og lyst til at renovere et ældre hus blev det første tungtvejende argument for at skifte kurs i boligjagten – og forfølge drømmen om at blive nybyggere.

BYGGERÅDGIVER GJORDE EN FORSKEL

Parret gik forventningsfulde til et byggefirma, men det viste sig, at de skulle gå alt for meget på kompromis med materialevalg og indretningsløsninger, hvis byg­geprojektet skulle holde budgetrammen fra banken.

Tobias og Camilla blev samtidig mindet om, at det tager tid at bygge et hus. Parret var utålmodige og ville bare gerne flytte fra trafikstøj og nabofester nu.

Hvad skulle de gøre?

En kollega fra banken tippede det unge par om at tage en snak med en byggerådgiver fra Milton Huse, og herfra gik det stærkt. Kemien med den lokale byggerådgiver var god fra start.

”Vi følte os rigtig godt behandlet og fik super rådgivning hele vejen igennem”, fortæller parret, der på det tidspunkt havde tegnet lidt på plantegningen til et nyt hus med et an­det firma. Milton Huses byggerådgiver valgte dog at starte et helt andet sted.

”Han fortalte os, at vi skulle starte med at se på lokalplanen”, lyder det fra Camilla og Tobias, der blev overraskede.

”Det viste sig, at vi slet ikke kunne bygge det hus, vi havde på tegnebræt­tet på grund af forhold i lokalplanen. Vi er så taknem­melige for, at byggerådgiveren undersøgte det for os – og vi kunne starte forfra på et oplyst grundlag”.

 

Fakta

 

  • Camilla, 28 år, ledelsesassistent i Nordea

  • Tobias, 29 år, bankrådgiver i Nordea

  • Milton Huse nybyggere i Randers

REGNEARK OG SUND FORNUFT

Det store regneark blev fundet frem. ”Nu er vi jo bankfolk, så det økonomiske perspektiv har været en stor faktor i beslutningsprocessen”, fortæller Camilla.

I regnearket blev alt tastet ind. Tobias, der arbejder som bankrådgiver i Nordea, fortæller, hvordan der blev taget højde for alt fra varmeudgifter i et nyt hus vs. et ældre hus med et ringere energimærke, stempel til staten, størrelsen på en vedligeholdelseskonto ved køb af nyt hus vs. et ældre hus, og ikke mindst muligheden for at låne flere penge til et nyt hus. Det havde også betydning, at Tobias og Camilla ikke skulle have en krone op af lommen, før byggeriet stod færdigt. Milton Huse forestår omkostningerne i forbindelse med opførelsen af et enfamilieshus frem til nøgleoverdragelse, og hos Nordea tilbyder man 0 % lån ved køb af byggegrund.

”Vi har virkelig nydt godt af ikke at have udgifter, før byggeriet stod færdigt”, konkluderer Tobias.

”Med regnearket i hånden viste det sig hurtigt, at vi kunne få meget mere og bedre hus for pengene ved at bygge nyt”, lyder konklusionen fra bankparret, der også retter en særlig opmærksomhed mod de stigende energipriser, som vi er vidne til for tiden og ikke ved, hvor lander.

Normalt er det internationale energimarked relativt stabilt, men på verdensplan har industrien øget efterspørgslen på gas bl.a. efter Corona-nedlukningerne.

”I det nye hus er vi tilsluttet fjernvarme, og de gennemsnitlige fjernvarmepriser er stort set uændrede – frem til nu”, lyder det fra Tobias, der føler sig tryg og godt tilpas med de valg, som parret har truffet.

”Når vi bygger nyt, opføres huset sundt og energimæssigt helt i top”, lyder det fra det unge par, der glæder sig over ikke at skulle afsætte penge i budgettet til energioptimeringer, ny isolering eller nye vinduer de næste mange, mange år.

NYBYG MED WOW-EFFEKT

Camilla og Tobias har altid drømt om et stort køkken-alrum og et 180 kvm stort hus uden spildplads, som man ser det i huse fra fx 1960´erne med den tidstypiske revolvergang.

”Ud over meget plads, ville vi også gerne have et hus med wow-effekt”, smiler Tobias, der sammen med Camilla blandt andet fremhæver store smukke marmorfliser i brusenichen, viktualierum, et køkken-alrum med højt til loftet og plads til at de begge to kan være i køkkenet – hvilket i sig selv er en luksus, når man kommer fra et lejlighedskøkken.

Parret har også prioriteret store smukke vinduespartier med udsigt til haven, en walk-in løsning i stedet for skabe, tre værelser ud over soveværelset og et indbydende badekar.

”Jeg glæder mig til at komme hjem fra arbejde og smide mig i badekarret”, fortæller Camilla, der er okay med, at der bliver lidt længere til arbejde, når dagen kan rundes af med karbad og sæbebobler.

”Undervejs har vi tilvalgt løsninger, der har gjort byggeriet lidt dyrere end først tænkt, men vi er aldrig gået over budgettet på 4 mio. kroner”, siger Camilla, der i dag er et sted i livet, hvor hun kun kan se fordele i forstadslivet.

”Vi har stornydt Aarhus, men villavejslivet med lukkede veje, den ro vi søger, egen have og et godt og trygt naboskab, er noget af det, vi virkelig har set frem til”, slutter parret, der næsten ikke kan få armene ned over, at drømmen blev til virkelighed.

 

Læs videre:

Se regneeksempel fra Nordea: ”Så mange penge kan du spare i et nybygget hus” 

   
Har du nyeste magasin designet til nybyggere?

I Ét hjem/ By Milton får du, ud over et væld af nye plantegninger og billeder af huse, også tips og nyttig viden. Glæd dig til at få Milton Huses guide til køb af byggegrund. Få de kendte nybyggere fra TV - Lise og Michaels bud på en 200 kvm stor plantegning med rum til fællesskab og kreativitet. Tag med, når vi besøger Søren Vester i Thise og få skønne råd til etablering af haven. Det er også i denne udgave af magasinet, at Trendforsker Rikke Skytte fortæller, hvad vi vil bruge de mange kvadratmeter til i fremtiden.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

Trustpilot