Sådan indretter du et børneværelse med stil

Familiens yngste skal have et rum, der indbyder til både leg, kreativitet og ro. Indretningsansvarlig hos Milton Huse Christina Rehnquist giver dig her sine bedste råd til et personligt og hyggeligt børneværelse.

Støvede eller vilde farver? Mange eller få møbler? Et tema eller ej? Der er masser af beslutninger, der skal træffes, når det gælder børneværelseindretning, men det behøver slet ikke være en uoverskuelig affære – især ikke, hvis du lægger en plan fra begyndelsen. Det fortæller Christina Rehnquist, der er indretningsansvarlig hos Milton Huse.

”Jo mere du gør ud af indretningen, jo mere får både du og barnet lyst til at være på værelset. Vil du have et godt og sammenhængende resultat, er det vigtigt, at du har en plan for, hvilket udtryk du ønsker i værelset. Du kan for eksempel lave en collage med inspirationsbilleder, stofrester og farveprøver, som du kan have med dig, når du vælger inventar. Så bliver det langt nemmere at indrette værelset efterfølgende,” siger Christina Rehnquist.

Hvis du ikke helt ved, hvilken stil du skal gå efter, kan det være en god idé at vælge et tema. Holder dit barn af dyr, kan du for eksempel gå efter et safaritema med billeder af dyr på væggene, sjove pynteting og møbler i naturmaterialer. Du skal dog huske at tænke på balancen i indretningen, fastslår Christina Rehnquist. ”Vælg gerne få ting, som står ud fra de resterende og giver en wow-effekt, når du træder ind i rummet. Har du for eksempel
valgt et mønstret, vildt tapet, kan det være en fordel at resten af rummet holdes i rolige nuancer,” forklarer hun.

Giv børneværelset et personligt touch

Christina Rehnquist anbefaler, at du tænker personlige elementer ind i indretningen af børneværelset. Det kan gøre en stor forskel og sikre et unikt resultat. ”Du kan for eksempel give værelset et personligt touch med en gallerivæg. Mix gerne malerier, familiefotografier, kunst og litografier, eller vælg billeder, der matcher værelsets tema. Begynd gerne med få billeder – gallerivæggen kan sagtens vokse sig større med tiden,” siger Christina Rehnquist.

Har du tid og lyst, kan gør-det-selv-projekter også tilføre noget særligt til børneværelset, mener Christina Rehnquist: ”Lav en opslagstavle ud af dit yndlingsstof, eller sy dit eget tøj til barnet, som kan pynte på et fint bøjlestativ. Måske kan du selv eller en veninde hækle en uro til puslepladsen, og ellers er der masser af muligheder for at købe hjemmelavede ting på bestilling på sociale medier. Det, der giver allermest personlighed
til et børneværelse, er de ting, som alle andre ikke har.”

Også tæpper kan give børneværelset karakter – og så er de samtidig dekorative, skaber en god akustik og giver barnet noget blødt at lege på. ”Du kan også overveje et vægtæppe, som i dag fås i forskellige moderne udgaver og giver hygge og varme til rummet. Vægtæppet kan sagtens træde i stedet for et stort billede eller maleri,” forklarer hun.

Hyggelig og praktisk børneværelseindretning

Når du vælger møbler til børneværelset, må du gerne tænke i både hyggelige og praktiske elementer, mener Christina Rehnquist: ”Du kan for eksempel købe en stol og et bord i børnehøjde, hvor dit barn kan tegne, lege med modellervoks eller dække op til teselskab. Derudover har du brug for et skab eller en fin reol til opbevaring af tøj – og så vil jeg anbefale, at du finder flotte kurve eller kasser, hvori du kan opbevare barnets legetøj. På den måde kan du nemt holde rummet ryddeligt, når barnet ikke leger i værelset.”

Det er også en god idé at investere i en rar stol, hvor du kan sidde godt, mens barnet leger, eller hvor du kan have barnet på skødet, når I synger eller læser om aftenen. Selvom børneværelset skal indbyde til leg og kreativitet, er det nemlig også det sted, hvor barnet skal falde til ro og sove trygt om natten. Tænk derfor i bløde puder og lækkert sengetøj – gerne noget, der matcher værelsets stil eller tema - og vælg en hyggelig natlampe, som barnet selv kan tænde og slukke. ”Læser du godnathistorie for barnet inden sengetid, kan en gammeldags tallerkenrække fungere som en sød bogreol, hvor barnets yndlingsbøger kan stå fremme,” slutter Christina Rehnquist

 

Mere inspiration fra Milton Huse

Kunne du lide denne artikel, men mangler du stadig mere inspiration til dit nybyggede hus? Så besøg et af Miltons inspirationshuse – her finder du inspiration til alle husets rum.

Du kan finde mere inspiration til dit hjem på Milton Huses blog, eller læse om andre nybyggeres oplevelser.

.

Hyggeligt børneværelse med køjeseng


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

       

       

Bliv en del af Milton Huses inspirationsunivers for nybyggere

Det er en stor beslutning at bygge det hjem, hvor familien kan vokse, og minder kan skabes. Derfor kan det være rart med inspiration til, hvordan netop dit hus kan se ud, ligesom det kan være spændende at lade sig inspirere af andre, der også har valgt nybyggervejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Trustpilot