
Annexvej 3, 4100 Ringsted
Gennemført længehus med unik planløsning
Der er skruet op for funktionaliteten i dette gennemførte længehus med ensidig taghældning og udgang til haven fra samtlige rum.
Udefra fremstår huset roligt og stilrent med sin gullige mursten, sorte vinduer og den enkle længekonstruktion med ensidig taghældning. Huset har en integreret carport på 35 kvm samt et praktisk redskabsrum til potter og plæneklipper.
Fra entréen får du et langt kig hele vejen ned igennem det 167 m2 store hus. To ovenlysvinduer fra Velux trækker dagslyset ind og viser vejen. Boligen indeholder to gode værelser, et kontor og en rummelig forældreafdeling. I soveværelset adskiller en rumdeler sengen fra et bagvedliggende walk-in, og i det tilhørende badeværelse er der tænkt i velvære og funktionalitet med med en indbygget bænk i den store bruseniche.
Køkken-alrummet er lyst og luftigt med store sydvestvendte vinduer med overparti, der sender lyset langt ind i rummet. Stuen ligger i åben forlængelse af alrummet, så der er plads til langbord og fest. Her finder du også en integreret bænk ved det store sansevindue. Konstruktionen med ensidig taghældning giver huset en loftshøjde på 247 cm i den høje ende.
En særlig kvalitet ved huset er det store antal udgange til haven. Alle boligens rum - selv begge badeværelser - har direkte adgang til haven. Det giver boligen en åben og sommerhusagtig fornemmelse, der gør det nemt at bruge haven og terrasserne i hverdagen.
Fakta
- Længehus
- Ensidig taghældning
- Boligareal: 167 kvm
- Grund: 892 kvm
- Carport: 35 kvm
- Mursten: EW2517 Sputnik
- Tagbeklædning: Tagpap
- Vinduer: Rationel Auraplus Premium træ/alu
- Vægge: Filt
- Gulve: Akustik Designkork Birmingham Oak m TimberPro
- Walk-in
- Ovenlysvinduer
- Opvarmning: Jordvarme