Hent pdf

Bølgen 25, 3600 Frederikssund

Rustik palævilla med ovenlys og sildebensgulv

Er du på jagt efter et klassisk og eksklusivt udtryk til dit nye hjem? 

Huset er opført i palæstil med gesims på gavle og facader samt kvader på hushjørnerne. Taget med afvalmede gavle er beklædt med sortengoberede tegl, og tagrender og nedløbsrør er i sort aluminium. Murstenen er den rødbrune RT 445 fra Randers Tegls Rustica-serie, som med sin detaljerigdom giver facaden liv og varme. Sprossede vinduer med sorte rammer fuldender det elegante look. 

Indenfor videreføres stilen med formpressede døre og almuelister. Det limede vinylgulv i sildebensmønster spiller smukt sammen med det hvide inventar og de sorte, sprossede vinduer, som skaber et flot lysmønster, når solen står rigtigt. Den forøgede loftshøjde 262 cm giver rummene en lethed og behagelig fornemmelse af plads. 

Ankomsten til huset sker via en rummelig entré på 10 kvm med integreret bænk og god opbevaringsplads. Herfra ledes du naturligt ind i køkken-alrummet, hvor to store ovenlysvinduer og en fritstående køkkenø skaber en lys og rar atmosfære, som inviterer til samvær. Bryg en kop kaffe i den indbyggede kaffeniche, og pak al rodet og udstyret væk i det tilstødende depotrum med skjult indgang integreret i skabsvæggen. 

Køkken-alrum og stue ligger i åben forlængelse af hinanden, så du nemt kan dække op til store selskaber og fødselsdage for hele familien. Store vinduespartier med udgang til haven sender masser af lys ind i rummet, og en bred vinduesbænk giver ekstra slængeplads. Når dagen går på held, kan forældrene trække sig tilbage i en lækker soveafdeling med walk-in og et eksklusivt badeværelse med dobbeltbruser i en rummelig niche.

Kom forbi Bølgen 25 og oplev et hus, hvor der er kræset for detaljerne. 

 

Åbent hus på søndag kl. 13-15

Huset er til salg for 6.295.000 kr.

Fakta

  • Forskudt vinkelhus
  • Valmtag uden udhæng
  • Boligareal:  164  kvm
  • Grund:  555  kvm
  • Carport:  32  kvm
  • Mursten: RT 445 Rustica Rød/brun Patina
  • Tagbeklædning: Creaton Sinfonie sort engoberet (tegl)
  • Vinduer: Rationel Formaplus Premium træ/alu
  • Vægge: Filt
  • Gulve: Ege Planum Classic 55 Sildeben - Royal Oak
  • Walk-in
  • Ovenlysvinduer
  • Opvarmning: Luft/vand

19 billeder

Oplev vores udstillingshuse i weekenden

Og find ud af, hvilke løsninger du ikke kan leve uden i dit næste hus.

Calculator App Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Hvad koster det at bygge et nyt hus?

Dit nye hus behøver ikke at koste en bondegård. Hvis du gerne vil have et fingerpeg om prisen, er vores priseksempler en god hjælp. 

Pencil Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Sådan tegner vi det rigtige hus til jer

Vi bygger huse hver dag og har gjort det i årevis. Al den erfaring og viden om best practice bringer vi i spil, når vi tegner dit hus. 

Skal vi mødes til en snak om mulighederne?

Så book et uforpligtende møde med en af vores byggerådgivere. Du behøver ikke have styr på det hele endnu. Vi brygger en kop kaffe, taler om jeres ønsker og finder ud af, hvordan Milton kan hjælpe jer med husdrømmen.