Emiliedalen 13, 7120 Vejle Øst
Premiere i weekenden
Gennemtænkt funkishus med lys, luft og en unik forældreafdeling
Oplev en bolig, hvor arkitektur og detaljer går hånd i hånd med hverdagens krav til funktion og fleksibilitet på 189 veldisponerede kvadratmeter.
Det begynder med en imponerende rumfornemmelse i entréen, der strækker sig i både højden og bredden med over ni kvm på gulvet. Herfra er der adgang til et lige så rummeligt bryggers med god opbevaringsplads og egen indgang fra carporten, så plørede støvler holder sig fra entréen.
Husets pulserende centrum er det køkken-alrummet, som du træder direkte op i fra entreen. Rummet ligger mellem den separate værelsesafdeling med eget badeværelse på den ene side - og hjemmekontor, stue og forældreafdeling på den anden. Et stort ovenlysvindue trækker dagslyset helt ind, mens store vinduespartier og lyse klinker understøtter en åben og rummelig atmosfære omkring det daglige liv i huset. Det skjulte depot, integreret i skabsvæggen, sikrer ryddelige flader og overblik over al det grej, som ellers risikerer at samle støv bagerst i et skab. Fra alrummet er der udgang til en overdækket terrasse.
Til den hjemmearbejdende, computerspillende eller hobbydyrkende beboer er der indrettet et stort og indbydende kontor med masser af skrivebordsplads og udsigt til haven, smukt indrammet af sorte vinduer.
Forældreafdelingen ligger ugeneret i husets fjerne ende og ligner ikke de fleste. En glasvæg adskiller soveværelse fra bruserum og giver oplevelsen af ét sammenhængende rum. Her er plads til at trække sig tilbage og koble helt af efter en travl dag.
Huset er en del af den store byggeudstilling 'Vi bygger Vejle'.
Fakta
- Vinkelhus
- Fladt tag
- Boligareal: 189 kvm
- Grund: 1049 kvm
- Carport: 44 kvm
- Overdækket terasse
- Mursten: RT 454 Rustica Giallo
- Tagbeklædning: Tagpap
- Vinduer: Rationel Auraplus Premium træ/alu
- Vægge: Filt
- Gulve: Castleplank Eg Natur Matlak
- Ovenlysvinduer
- Opvarmning: Jordvarme