Hent pdf

Kronhjorten 6, 8700 Horsens

Forskudt vinkelhus med spændende og anderledes planløsning

Kom forbi inspirationshuset i Horsens og se, hvordan en anderledes planløsning med køkken-alrum og stue i en forskudt vinkel kan åbne huset op.

 

Huset udefra
Fra vejsiden er der indkørsel til en integreret, dobbelt carport med tilhørende redskabsrum. Tilbagetrukket i den vestvendte forhave ligger den første af husets to terrasser på 16 overdækkede kvadratmeter med aftensol. Huset er et spændende forskudt vinkelhus opført med sadeltag med 30 cm udhæng og opmuret gavl ved soveværelse, stue og redskabsrum. Den sortbrune mursten med brændte og blanke nuancer er B543 Lyra fra Strøjer Tegl kombineret med indfarvet funktionsmørtel i antracit. Taget er beklædt med sorte betontagsten, tagrenderne er i sort stål og AURAPLUS Premium-vinduerne fra Rationel er ligeledes med sort yderside og sålbænke i naturskifer.

Huset ligger på en 830 kvm stor grund med for- og baghave mod vest og syd.

 

Huset indefra
Fra carporten er der adgang til entréen, hvorfra du kan se ned igennem husets åbne og imødekommende planløsning. På højre side ligger et stort og praktisk bryggers med god arbejds- og opbevaringsplads. På venstre hånd ligger det første af i alt fire gode og regulære værelser. Hertil kommer to badeværelser, et stort køkkendepot, køkken-alrum, stue og en stor niche, der fx kunne indrettes som kreaplads for børnene. Voksenafdelingen for enden ad gangen er indrettet med stor skabsvæg og tilhørende badeværelse med rummelig bruseniche.

Køkken-alrum og stue er placeret i en forskudt vinkel midt på huset. Depot/multirum/køkken fungerer som en rumdeler midt i huset og gør det spændende at bevæge sig rundt. Uanset hvilken sti, du følger til køkken-alrummet, er der placeret vinduespartier for enden af synslinjen, så huset føles åbent. Køkken-alrummet er flot oplyst med store vinduespartier mod vest og øst, så der er lys hele dagen igennem. Der er ligeledes udgang til store terrasser på begge sider af huset. Stuen ligger i forlængelse af køkken-alrummet, så du har mulighed for at indrette med det helt store langbord, når der skal holdes fest.

 

Udvalgte materialer
Alle vægge er beklædt med glasfilt, som sammen med de hvide gipslofter sikrer et moderne og rent udtryk. For at sikre en god akustik er der monteret akustikplader i køkken-alrum, stue og entré/gang. På gulve i entré, bryggers og badeværelser er der lagt flotte klinker i 60x60 cm, mens gulvene i køkken-alrum, depot, stue, værelser og soveværelse er det flotte Akustik Designkork Sahara Oak m. TimberPro med god komfort og akustiske egenskaber. Begge badeværelser er udstyret med væghængte toiletter med skjult cisterne (Ifö Spira Art).

 

Indeklima og opvarmning
Huset er udstyret med et varmegenvindingsanlæg fra Nilan, som sikrer sundt indeklima og lavt energiforbrug. Alle værelser er forsynet med gulvvarme med trådløs styring.

Opvarmning sker med fjern­varme, og huset er opført efter BR2018.

Åbent hus hver søndag kl. 13-15

Fakta

  • Forskudt vinkelhus
  • Sadeltag med 30 cm udhæng
  • Boligareal:  172  kvm
  • Grund:  830  kvm
  • Carport:  43  kvm
  • Redskabsrum
  • Overdækket terasse
  • Mursten: B543 Lyra
  • Tagbeklædning: Sorte betontagsten
  • Vinduer: Rationel Auraplus Premium træ/alu
  • Vægge: Filt
  • Gulve: Akustik designkork Sahara Oak
  • Opvarmning: Fjernvarme

41 billeder

Oplev vores udstillingshuse i weekenden

Og find ud af, hvilke løsninger du ikke kan leve uden i dit næste hus.

Calculator App Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Hvad koster det at bygge et nyt hus?

Dit nye hus behøver ikke at koste en bondegård. Hvis du gerne vil have et fingerpeg om prisen, er vores priseksempler en god hjælp. 

Pencil Streamline Icon: https://streamlinehq.com

Sådan tegner vi det rigtige hus til jer

Vi bygger huse hver dag og har gjort det i årevis. Al den erfaring og viden om best practice bringer vi i spil, når vi tegner dit hus. 

Skal vi mødes til en snak om mulighederne?

Så book et uforpligtende møde med en af vores byggerådgivere. Du behøver ikke have styr på det hele endnu. Vi brygger en kop kaffe, taler om jeres ønsker og finder ud af, hvordan Milton kan hjælpe jer med husdrømmen.