
Ræven 18, 9530 Støvring
Fleksibel bolig til et familieliv i udvikling
Oplev en klassisk hustype med en utraditionel planløsning, der giver familien et væld af anvendelsesmuligheder.
Det forskudte vinkelhus er en klassiker i det danske husbyggeri. Her er den udstyret med carport og et gedigent redskabsrum. Boligens forskudte vinkel opdeler grunden i en forhave og en mere privat baghave med to solrige terrasser mod syd og nordvest. Kombinationen af den sortbrune EW2543 Lyra mursten, de sorte vinduer og matchende tagrender giver villaen et harmonisk og nutidigt udtryk.
Lyset vælter ind i entréen, hvor du kan tage plads på den indbyggede bænk og kigge ud i haven. Herefter åbner huset sig op i et stort multirum, inddelt i zoner af to halvvægge. Her kan hjemmets teenagere spille PlayStation sammen, der kan indrettes legeområde til de yngste – eller måske et kombineret arbejds- og lektierum. Det er et fleksibelt rum, der kan ændre funktion i takt med familiens behov.
Multirummet fungerer samtidig som fordelingscentral og samlingspunkt i husets værelsesfløj. Et vaskerum er praktisk placeret, så det er nemt at smide tøj til vask uden at skulle krydse hele huset. Forældreafdelingen har eget bad, et stort walk-in og er placeret, så der altid kan lukkes to døre til fællesområdet og dermed skærmes for støj. I brusenichen er der desuden indbygget en bænk – en lille detalje, som giver ekstra funktionalitet i hverdagen.
Køkken-alrumm, stue og kontor adskilles fra værelsesfløjen af en sort New Yorker-dør. Alrummet er åbent og lyst med skrålofter, store vinduespartier og udgang til begge sider. Rummet fortsætter i åben forbindelse til en hyggelig stue med udsigt til haven.
Kig forbi, og få inspiration til en fleksibel og anderledes måde at tænke hverdag og planløsning på.
Fakta
- Forskudt vinkelhus
- Sadeltag med 30 cm udhæng
- Boligareal: 186 kvm
- Grund: 1026 kvm
- Carport: 34 kvm
- Mursten: EW2543 Lyra
- Tagbeklædning: Sorte betontagsten
- Vinduer: Rationel Auraplus Premium træ/alu
- Vægge: Filt
- Gulve: Akustik designkork Montana Oak m. TimberPro
- Walk-in
- Opvarmning: Fjernvarme