
Skovhøjen 5, 8800 Viborg
Rummelig familievilla med dobbelt garage
Udvendigt står facaden flot og klassisk i den mørke mursten Prima Messina med masser af spil i farverne. Tagets udhæng beskytter murværket og har indbyggede spots, der giver stemningsfuld udebelysning i efterårsmørket. Husets store garage ligger ud mod vejen, mens den overdækkede hovedindgang ligger privat og tilbagetrukket.
Garagen på hele 60 kvm har masser af naturligt lys, to automatiske porte og et lækkert epoxygulv i farven Dawn. Som en ekstra detalje ved dette hus er garagen indrettet som showroom, hvor du kan se og mærke materialeprøver på blandt andet mursten, gulvtyper og armaturer.
Entreen leder ind til en separat værelsesafdeling med to store værelser og badeværelse, hvor husets børn kan have det lidt for sig selv. Herfra træder du ind i et gennemgående køkken-alrum med vinduespartier og udgang på begge sider af huset. Sammen med de skrå lofter med ovenlys giver det rummet et behageligt lys og en god rumlighedsfornemmelse. Køkkenet er med fritstående køkkenø, god bevægelsesfrihed og et praktisk depotrum med skjult indgang til alt det, der roder.
En dobbelt glasdør adskiller spiseområdet fra opholdsstuen, som har fået en ekstra hyggekrog med indbygget vinduesbænk, hvor du kan sidde og nyde haven eller en god bog. Forældreafdelingen har sit eget badeværelse og rigelige mængder skabsplads, så du ikke skal frygte at løbe tør for opbevaringsrum.
Kig forbi Skovhøjen 5 i weekenden, udforsk alle detaljerne og få en snak med vores lokale byggerådgiver.
Fakta
- Forskudt vinkelhus
- Sadeltag med 30 cm udhæng
- Boligareal: 176 kvm
- Grund: 900 kvm
- Garage: 60 kvm
- Overdækket indgang
- Mursten: RT 496 Prima Messina
- Tagbeklædning: Sorte betontagsten
- Vinduer: Rationel Auraplus Premium træ/alu
- Vægge: Filt
- Gulve: Laminatplank Genova Eg Natur
- Ovenlysvinduer
- Opvarmning: Fjernvarme