Valmtag

Valmtag eller sadeltag? Valmtaget minder på mange måder om sadeltag. Som på et sadeltag er der primært 2 tagrygge, der møder hinanden, men hvor sadeltaget har en endegavl, har valmtaget to tagflader mere, der mødes. Hos Milton Huse laves konstruktionen altid med 30 cm udhæng. Den tagkonstruktion medfører nemlig en markant lavere vindbelastning sammenlignet med sadeltag, ligesom udhænget beskytter murværket mod sol, vind og regn. Det gør tagtypen meget velegnet til nybyg i Danmark.

 

Hvilke fordele og ulemper er der ved et valmtag?

Tagformen kan bruges med alle typer huse – om du bygger 2 etager eller et gårdhavehus. Dog har tagtypen ikke samme fleksibilitet i planløsningen, som eksempelvis fladt tag, da tagryggen kan sætte begrænsninger.


Med valmtag har du mulighed for at lave skrålofter eller loft til kip, der følger taget. Det giver en følelse af et større rum og bruges ofte i bl.a. køkken-alrum og stuen. Hvis du er i tvivl om hvilken tagtype, der passer bedst til din families drømmehus, finder du her en oversigt over de mange muligheder. Du kan også læse mere dybdegående artikler om andre tagkonstruktioner såsom sadeltag og det flade tag.

 

Et tag, der beskytter

Som nævnt laves valmtaget altid med udhæng og udhænget medfører mange fordele. Den primære fordel er, at murværket beskyttes mod vejret, hvor bl.a. regn holdes ude – også hvis du åbner et vindue. Udhænget hjælper også med at skabe et mere behageligt indeklima, da det skygger let for solen, når den står højest. Udover at beskytte dit hus og bevare en optimal indendørs temperatur har valmtaget også sine fordele, når det kommer til udsmykning og belysning. Et udhæng giver nemlig mulighed for nem opsætning af udendørsbelysning. Her er det let at montere spotlamper direkte i udhænget, og du får dermed en diskret løsning.

Valmtag betaler sig

Udover at være den mest vejr-venlige løsning, så er valmtaget også en tagkonstruktion, der kan svare sig økonomisk. Valmtag kræver færre mursten end både sadeltag og fladt tag, og du slipper bl.a. for opsætning af skotrender.
Dog skal du også være opmærksom på, at udhænget har betydning for beregningerne, når afstanden til skel udregnes. Det kan have betydning for, hvor stort du kan få lov til at bygge.


Derfor anbefaler vi også altid, at du tager et indledende møde med din byggerådgiver hos Milton Huse, så du får den korrekte vejledning og et hus, der matcher dine ønsker og præferencer.

 

Hvis du vil høre mere om valmtag og de forskellige tagløsninger eller har behov for at tale med en af Milton Huses dygtige byggerådgivere. Så kontakt Milton Huse i dag eller book et møde og så tager vi en snak om boligdrømmene.

Trustpilot