Parcelhus
Udnyt hver en kvadratmeter
Det moderne parcelhus er en populær hustype, som størstedelen af danskerne bor i - og drømmer om at bo i. Få mere viden om parcelhuse her, og få indblik i både vores overordnede løsninger samt mulighederne for at designe selv med udgangspunkt i arkitekturen på de klassiske parcelhuse.
Hvad er et parcelhus?
Med sin størrelse, funktionalitet og mange tilpasningsmuligheder er det ikke svært at forstå, hvorfor parcelhuset er blandt danskernes foretrukne boligformer. Denne hustype er et oplagt valg til familier i alle faser af livet – fra det unge par til børnefamilien og seniorerne.
Et parcelhus er en samlet betegnelse for flere forskellige hustyper. Et parcelhus defineres nemlig blot som et fritliggende hus, der oftest bebos af én familie. Navnet parcelhus kommer sig af, at selve grundstykket – parcellen – er udstykket af en større ejendom. Særligt op gennem 1960’erne opstod der mange parcelhuskvarterer rundt om i Danmark, hvor mange landbrugsarealer blev omdannet til boligbyggeri.
Et parcelhus er ofte bygget i ét plan, men kan også opføres i både halvandet og to plan alt efter hvor meget plads og hvilket arkitektonisk udtryk, som familien ønsker.
Udvalgte plantegninger af parcelhuse
Plads til både familie- og privatliv
Et nybygget parcelhus er ofte kendetegnet ved, at der er tænkt grundigt over planløsningen for at udnytte hver en kvadratmeter og skabe zoner til både familie- og privatliv.
I én del af huset finder man køkken og stue eller et kombineret køkken-alrum. I en anden del af huset findes boligens værelser med plads til afslapning og rig mulighed for at trække sig tilbage og være helt sig selv. Nogle vælger opdelte værelsesafdelinger, så børnene får pladsen i den ene ende af huset at slå sig løs på, imens forældrene kan nyde en mere stille voksenafdeling, eventuelt med walk-in-closet, eget badeværelse og hjemmekontor.
Det moderne parcelhus kan i det hele taget rumme mange af dine drømme – og mere til. Det er nemt at tilpasse efter dine ønsker og behov, uanset om du drømmer om åbne opholdsrum med masser af lys, separate værelsesafdelinger eller et stort og indbydende køkken-alrum som familiens naturlige samlingspunkt.
Et hjem, der fungerer for jer både nu og i fremtiden
Med sin fleksible planløsning og mulighed for at vælge både arkitektonisk stil, materialer og gode energiløsninger, får du en bolig, der passer perfekt til dine ønsker for både hverdag og fritid – også i mange år frem. Drømme kan selvfølgelig ændre sig, og livet kan gå i uventede retninger på både godt og ondt, men ofte kan parcelhuset også tilpasses den nye situation i jeres familieliv. Det kan du læse mere om i denne guide fra vores tegnestue.
Rig mulighed for at tilføje personlige særpræg
Hvad er et parcelhus uden de små, gennemtænkte detaljer, der gør det til netop dit hjem? Heldigvis får du rig mulighed for at sætte dit personlige præg gennem design af planløsning, valg af materialer både ude og inde med mere.
For mange er det en fantastisk proces at se byggeriet tage form dag for dag, væg for væg og rum for rum. Du vil hurtigt mærke, hvordan det føles som dit, og det er fascinerende at følge rejsen fra de første spæde idéer til det færdigbyggede parcelhus – skabt med dine drømme som centrum for processen.
Skal vi bygge et moderne parcelhus til din familie?
Når valgene er dine, og løsningerne afspejler netop din families behov, bliver det nemmere at skabe et hjem, der føles rigtigt lige fra begyndelsen. Vi guider jer trygt igennem processen og sikrer os, at du har den gode mavefornemmelse hele vejen. Hos os er der altid plads til at stille de mange spørgsmål, der naturligt opstår undervejs, når man vælger at bygge nyt hus.
Vil du vide mere om at få bygget parcelhus hos Milton Huse? Så tøv ikke med at booke et møde med en byggerådgiver eller kontakte os med mere generelle spørgsmål her.
Det oplagte sted at begynde
Få vores nye byggeguide og kom godt fra start
Vores katalog er bygget som en guide fyldt med vejledning, inspiration og overblik. Den er lavet til at blive gemt, brugt og hevet frem undervejs i processen. Få den leveret fysisk, kvit og frit, eller hent den digitalt med det samme.