Ensidig taghældning

Hvad skal du vide om ensidig taghældning?

Ensidig taghældning – også kendt som pulttag – stiller mange af de samme bygningsmæssige krav som fladt tag. Denne tagform er mindre almindelig i Danmark, og har i mange kommuner ikke været tilladt at bygge, hvorfor det har været nødvendigt at søge dispensation. Det er dog tilladt at bygge ensidig taghældning i sommerhusområder.

Grunden til de strenge krav er, at ensidig taghældning kræver en høj taghøjde på den ene side. Dette kan medføre problemer med bygningsreglementets regler vedrørende byggehøjde op til skel. Det er derfor vigtigt, at du tager udgangspunkt i din byggegrund og tager en dialog med din byggerådgiver, så du får en realistisk vurdering af, hvad der er muligt.

3 billeder

Hvad er fordelene ved et ensidigt tag?

Med et ensidigt tag får du meget fleksibilitet i din plantegning. Det er let at flytte og tilpasse moduler, så du kan lave en gårdhave eller forskyde den ene ende som et vinkelhus.

Ofte bygges huset relativt langt, så der er udgang til haven fra alle værelser og stuen. Samtidig giver den forskudte loftshøjde mulighed for at have høje vinduer, der kan lukke lyset ind i f.eks. køkken-alrummet eller stuen. Af samme grund er det også en fordel, hvis husets høje side er sydvendt for at udnytte solens vandring.

Selve tagkonstruktionen er mere krævende og en dyrere løsning end både valmtag og sadeltag. Det skyldes primært den højere facade, der skal mures. Derudover skal der lukkes af hele vejen rundt med inddækning i zink. Tagfladen udføres i tagpap, som stiller krav til en præcis konstruktion, hvor der også er tænkt over vandafledning.

Et hus med ensidig taghældning er ikke den mest almindelige løsning, og heller ikke den billigste, men den har schwung og giver mulighed for at skabe nogle fantastiske rum med højt til loftet.

Gallerier med ensidig taghældning

Milton Huses byggeguide

Det oplagte sted at begynde

Få vores nye byggeguide og kom godt fra start

Vores katalog er bygget som en guide fyldt med vejledning, inspiration og overblik. Den er lavet til at blive gemt, brugt og hevet frem undervejs i processen. Få den leveret fysisk, kvit og frit, eller hent den digitalt med det samme.