Vinkelhus

En sand klassiker

En funktionel klassiker med plads til familie- og udeliv

Der er bygget rigtig mange vinkelhuse i Danmark, og der kommer fortsat mange nye til. Den klassiske husform passer nemlig godt til mange typer af byggegrunde og de ønsker, mange af os har til hjemmet.

Noget af det, der kendetegner et vinkelhus, er den måde husets form skaber et naturligt uderum. Vinklen danner en afskærmet terrasse, hvor I kan opholde jer i læ og have privatliv - ofte med adgang direkte fra køkken-alrum eller stue. Det giver en god sammenhæng mellem hus og have og åbner for mange muligheder.

I hverdagen giver det stor værdi at kunne gå ud på terrassen direkte fra hjemmets opholdsrum. Det er med til at få huset til at føles større og giver en naturlig fornemmelse af, at inde og ude hænger sammen.

 

For jer, der skal bygge på en lang og smal grund

Vinkelhuset passer særligt godt til byggegrunde, der er lange og smalle eller hjørnegrunde, hvor man ønsker at skærme af mod haven. I nogle tilfælde vil man vælge et forskudt vinkelhus, hvor vinklen fx er placeret midt på huskroppen, så man får en terrasse på hver side. Det kan være løsningen, hvis man ønsker et anderledes udtryk eller gerne vil tilpasse huset grundens placering i forhold til sol, vind og naboer.

Vinkelhuset kan bygges med et hav af forskellige planløsninger alt efter familiens størrelse og behov. Det kan fx være med børne- og voksenafdeling, åbent køkken-alrum med store vinduespartier ud mod haven og opholdsstue placeret for sig selv i husets vinkel. 

Vinkelhus med garage i én samlet løsning

For mange nybyggere er det vigtigt, at huset også har plads til bil, cykler, værksted eller ekstra opbevaring. Et vinkelhus med garage eller carport er en oplagt løsning, hvor garagen integreres i selve vinklen på huset. Det skaber en helhed i byggeriet og giver samtidig nem adgang fra bil til bolig - noget der især er praktisk i regnvejr eller med børn og indkøbsposer.

Garagen kan placeres, så den både skærmer af mod vejen og giver privatliv på terrassen. På den måde bliver garagen ikke bare en tilføjelse, men en funktionel del af boligens arkitektur.

Er vinkelhuset noget for dig?

Et vinkelhus er en hustype, der appellerer til mange forskellige målgrupper. Børnefamilier vælger ofte denne løsning, fordi der er god mulighed for opdeling mellem børne- og voksenafdeling - og fordi uderummet skaber gode rammer for leg, ophold og samvær. Men også seniorer eller par uden børn vælger vinkelhuset. Med et vinkelhus kan du vælge mellem mange forskellige planløsninger, da den enkle husform sætter meget få begrænsninger på den indvendige rumfordeling. 

Et trygt valg med stor frihed

Vinkelhuset er en klassisk hustype, som fortsat er blandt de mest efterspurgte. Det skyldes ikke mindst den fleksibilitet, der følger med - både i forhold til indretning, placering på grunden og muligheden for at bygge et vinkelhus med garage eller carport. Uanset om du går efter et enkelt og kompakt hus eller et mere rummeligt vinkelhus, er der gode muligheder for at skabe et hjem, der fungerer i hverdagen.

Få overblik over hustyperne

Ser I jer selv som kommende husbyggere, der bare lige skal finde ud af, hvad det egentlig er for et hus, I drømmer om?


Dyk ned i de forskellige hustyper her.

4 billeder

Udvalgte plantegninger af vinkelhuse

Skal vi sende dig noget at læse i?

I vores nybyggerkatalog får du plantegninger, billeder, cases, gode råd og viden samlet i ét. Oplagt for dig, som drømmer om at komme i gang. Få det leveret digitalt eller fysisk, kvit og frit.