
Muskatvej 7, 8600 Silkeborg
Forskudt vinkelhus med garage og stort alrum
Det forskudte vinkelhus er en populær husform, som her er udvidet med en integreret garage og et ekstra stort alrum til familien.
Boligen kan tilgås enten via garagen, som fører direkte ind i et praktisk indrettet bryggers, eller via entréen, der leder videre til husets børne-/teenageafdeling. Her ligger to store værelser på hver 12 kvm med eget tilhørende badeværelse. Fløjen er adskilt fra resten af huset af en dør ind til køkken-alrummet, så der kan lukkes effektivt af for støj – praktisk, hvis du har teenagere, der holder fest, eller mindre børn, som ikke skal vækkes, når der er gæster.
Køkken-alrummet breder sig over 43 kvm med god bordplads og brede arbejdsflader i køkkenet. To store vinduespartier med skrå overpartier trækker dagslyset ind i det behagelige opholdsrum, hvor der er mulighed for at slænge sig i en indbygget alkove – mens andre laver maden. Fra alrummet er der adgang til endnu et stort værelse samt en opholdsstue, der leder videre til en forældreafdeling. Den er forsynet med væg-til-væg-skabe for masser af opbevaringsplads samt et badeværelse med en rummelig bruseniche, hvor der også er plads til fx et babybadekar.
Ud over de rummelige fællesarealer får du også et regulært multirum i form af den integrerede og isolerede garage med epoxygulv og et godt dagslys. Brug den til parkering og bilpleje – eller som værksted, hobbyrum, depot, gamerhule eller festlokale. Mulighederne er mange.
Kom og se både helheden og de små detaljer - og bliv inspireret til at skabe dit eget, personlige hjem.
Bonusinfo: I dette udstillingshus er garagen indrettet som showroom med et bredt udvalg af materialer og løsninger, du kan udforske.
Fakta
- Forskudt vinkelhus
- Sadeltag med 30 cm udhæng
- Boligareal: 172 kvm
- Grund: 821 kvm
- Garage: 58 kvm
- Mursten: EW2547 Libra
- Tagbeklædning: Sorte betontagsten
- Vinduer: Rationel Auraplus Premium træ/alu
- Vægge: Filt
- Gulve: Laminatplank Genova Eg Natur
- Opvarmning: Fjernvarme