Skab spændende kontraster i hjemmet

Brug færre, men gode ting i din boligindretning, og vær ikke bange for at lade nogle ting fylde i hjemmet for at skabe en spændende kontrast til det nordiske og minimalistiske udtryk.

Når det gælder boligindretning, handler det lige nu om at pakke de små nipsting væk og i stedet lade tidløse kvalitetsmøbler, kontraster og volumen komme i fokus. Det fortæller indretningsdesigneren Caroline Overgaard, som står bag virksomheden og Instagramprofilen Overgaard Design. Lad dig inspirere, når Caroline kommer med hendes gode råd og tips til hvordan du kan indrette dit hjem ud fra tidens trends og farver.

 

Skab woweffekt med voluminøs indretning

Ifølge Caroline Overgaard er den voluminøse indretning blevet et stort hit i mange hjem. Hun fortæller: ”Skab en kontrast i den nordiske, rene og minimalistiske indretning med ting, der er overdimensionerede. Det kan for eksempel være med store, skulpturelle vaser og voluminøse møbler. Vi ser en tendens til, at vi går fra små planter i vindueskarmen til, at man nu har indrettet med træer, som går fra gulv til loft. Ved at eksperimentere med volumen i indretningen skaber du en woweffekt, fordi nogle enkelte ting får lov til at fylde lidt mere i en ellers minimalistisk indretning.”

 

Mix & match i indretningen

Ved at mix og match i indretning, kan man skabe spændende indtryk i hjemmet. ”Farver, former og materialer kan sammensættes, så det samlet giver et unikt udtryk. Du kan kombinere en sofa med bløde og afrundede hjørner med et skarpt og kantet sofabord i stenmaterialer. Du kan også mixe nye og moderne elementer med ældre og klassiske. Det ser eksempelvis rigtig godt ud med et ældre vitrineskab i et helt nyt køkken. Modsætninger skaber generelt et spændende udtryk i indretningen.”

 

Indret med varme og luftige toner

En af tidens helt store trends er ifølge Caroline er farven ”greige”. ”Vægfarver, tapeter og fliser i forskellige nuancer kan være med til at skabe liv og personlighed i indretningen. Lige nu vinder farven ’greige’ indpas, som er en blanding af grå og beige. Farven er populær, fordi den kombinerer de varme toner i beige med det rene og luftige fra grå. Farven skaber en meget smuk,

elegant og rolig nuance i hjemmet, som med fordel kan bruges op mod nogle stærkere farver som eksempelvis blå, der også er meget oppe i tiden.”

 

Vælg kvalitet over kvantitet

Kvalitetsmaterialer har altid ligget højt på listen hos Milton Huse. Ifølge Caroline er kvalitet også en faktor, der har sat sit præg på indretningen. ”Vi er i dag blevet langt mere bevidste om den måde, vi køber nye ting på. Vi fokuserer derfor på lidt mindre, men godt. Altså kvalitet frem for kvantitet, hvor vi ikke plastrer vores hjem til med en masse nips, men i stedet udvælger nogle færre ting af høj kvalitet. Vi investerer i gode designklassikere, som holder i mange år. På den måde højner du det visuelle udtryk i hjemmet ved at vælge kvalitetsprodukter med klassiske elementer. Det er ofte det enkle udtryk, der er det smukkeste og mest tidløse.”

 

 

  

Find mere inspiration til dit hjem på Milton Huses blog, og læs om andre nybyggeres oplevelser. Du kan også lade dig inspirere af Miltons inspirationshuse, der byder på Åbent Hus eller 1:1 fremvisning i nærheden af dig.


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

       

       

Bliv en del af Milton Huses inspirationsunivers for nybyggere

Det er en stor beslutning at bygge det hjem, hvor familien kan vokse, og minder kan skabes. Derfor kan det være rart med inspiration til, hvordan netop dit hus kan se ud, ligesom det kan være spændende at lade sig inspirere af andre, der også har valgt nybyggervejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Trustpilot