Slip kreativiteten fri i inderetningen

Charlotte og Fredrik elsker kreative projekter, og de er ikke i tvivl om, hvad det er, der driver dem. ”Vi kan rigtig godt lide at have et projekt sammen. Som nu, hvor vi er midt i processen, at skabe et helt nyt hjem til vores lille familie”, lyder det fra Charlotte, der sammen med Fredrik vandt TV-programmet ”Nybyggerne” i 2018. 

Familiens yngste, Viggo på knap 2 år, kan allerede nu glæde sig over at forældrene har indrettet det fineste legehjørne i husets største opholdsrum, lige der, hvor stue og køkkenalrum mødes. ”Man må gerne se, at her bor børn – og Viggo er med i alle rum”, siger Charlotte, mens Viggo hjemmevant letter på låget til bænken med legetøj.

Ro og rum til hygge

Et af nøgleordene i indretningen af familiens nye hjem, syd for Aarhus, er hygge. ”Her skal først og fremmest være rart at være. Når gæsterne føler sig så meget hjemme, at de smider fødderne op uden at tænke over, om pu­derne står rigtigt, eller man lige sætter sig i noget, er det helt perfekt”, smiler Charlotte, der sammen med Fredrik har valgt at indrette det nye hjem med farver inspireret af husets beliggenhed ved havet. ”Det giver en rolig base”, fortæller Charlotte, der er omgivet af varme jordfarver, gulve og møbler af træ, strandsten, der balancerer i en stabel, naturligt lys der strømmer ind og bløde tekstiler, som fx kelim i fine mønstre og farver. ”Papirlamperne har altid fulgt mig, ligesom jeg altid har været vild med at indrette. Det startede vel egentlig, da jeg var omkring 10 år, kom hjem fra en ferie i Paris, og min familie overraskede mig med en ´makeover´. Mit værelse havde fået senge­himmel, lange hvide hørgardiner og jeg var fuldstændig i ekstase”, smiler Charlotte, der i dag er en inspiration for andre.

Prioritering og kreativ puls?

”Jeg er typen, der kan starte et nyt kreativt projekt hver dag, som fx en overdækket terrasse, en indbygget sandkasse eller et impulsivt vægmaleri”, fortæller Charlotte, da samtalen falder på parrets evne til at supplere hinanden. ”Jeg har stor tiltro til Charlottes kreative- og æstetiske evner – og er med på det meste. Men der skal også prioriteres, og det er jeg nok bedst til”, smiler Fredrik, der også selv er idégenerator, som da de skulle castes til TV-programmet ”Nybyggerne”, hvor Fredrik fik idéen til et moodboard bygget op i et IKEA dukkehus – rum for rum. At det blev adgangsbilletten, der sikrede parret en plads i konkurrencen, en senere sejr og publikums hjerter var ikke til at vide. Fredrik og Charlotte er i øvrigt begge ”på” og smøger ærmerne op, når der fx skal lægges gulve, fuges eller males. ”Selv om det kan være mega-hårdt, så er det bare fedt, når vi laver det sammen”, runder Charlotte af og opfordrer an­dre til at kaste sig ud i det, hvis der er noget, man drømmer om.

Vis hvem du er i indretningen

Når Charlotte og Fredrik skal indrette nye rum, starter de med at visualisere, tegne og kreere moodboards. I processen formes familiens personlige stil. ”Pas på med at gå i tendensfælden” lyder det. ”For os er det vigtigt, at man kan se, hvem der bor i et hjem”, lyder det fra Charlotte og Fredrik, der fx vægter at ind­rette med kunst, som vækker minder, gerne giver loftet et farvet penselstrøg og udstiller den håndplukkede keramiksamling på svævehylder. Grib øjeblikket. Lige nu er lyden af Gurli Gris fx også en del af familiens hjem. ”Ja, det er nærmest soundtracket til vores liv lige nu”, smiler parret til slut med Viggo i favnen.

.

 

 

3 Mix nyt og gammelt

Et mix af nye og gamle møbler bidrager til at give nybyg sjæl og historie. Kontrast og personlighed. Det kan være loppefund, arvegods eller noget, du har haft med dig igennem hele livet.

4 Gør huset til dit - og giv dig god tid

Vælg løsninger der passer til dig. Byg fx et viktualierum, og fyld det op, hvis du er glad for at lave mad. Eller indret dit hus med et stort badekar, hvis det er drømmen. Tag dig tid. Mærk efter og vær tålmodig, så tager huset form.

5 Balance mellem praktik og æstetik

Charlotte tænker ofte æstetik før praktik. Med Fredriks hjælp bliver der også tænkt i praktiske løsninger, og det skal til. Især i børnefamilier, lyder erfaringen. Byg fx et bryggers med plads til vasketøj og barnevogn, og husk en måtte under børnestolen ved spisebordet for at skåne nylagte gulve.

6 Lidt, men godt

I stedet for at købe en masse i fx genbrugsbutikken, så spar op til et møbel eller et stykke kunst, som du virkelig ønsker dig. Et hjem kan nemt føles proppet eller rodet, og det stresser. Charlotte og Fredrik har fx ikke to ens kopper og samler lidt ad gangen, og så øver de sig i - ikke - at fylde alle 7 meter bordplade i køkkenet.

7 Gør dit hjem personligt med kunst og farver

Giv dit hjem et personligt udtryk ved fx at male væggene. Er du ikke til farvede vægge, kan kunst bryde de hvide flader og tilføre farve og fortællinger. Vælg kunst med omhu. Dyrt som billigt, dog med betydning.

8 Undervurder ikke udearealet

En have er luksus og et sted at opholde sig – ikke kun i de varme måneder. Gør det til et komfortabelt sted at være for hele familien. Byg fx en hængene have med lægter over terrassen, og skab et uderum, hvor du har lyst til at nyde en god kop kaffe, mens børnene leger.

 

 

Top 10 tips

fra Charlotte og Fredrik til kommende nybyggere

1 Tro på egne evner

Meget håndværk er bedst og mest sikkert at lade udføre af professionelle håndværkere, men der er ting, man kan-gøre-selv uden, det kræver en masse erfaring. Fx at bygge et møbel eller planlægge haven. Det giver ejerskab og stolthed.

2 Bryd standarderne

Vær ikke bange for at træffe valg, som ikke er standard. Mal fx et rum i en farve du godt kan lide. Ikke bare en væg, men gerne hele rummet, inkl. loftet. Eller udfør et vægmaleri. Du kan altid male værket over, hvis du fortryder. Vægmaleriet i soveværelset på billedet her, er et godt eksempel. Kunstneren er Charlotte selv.

 

 

 

 

9 Belysning

Meget nybyg har spotlamper, hvilket er super praktisk og nemt, men erstat eller supplér gerne med lamper til forskellige funktioner (læseplads, spiseplads, etc.). En fin standerlampe tilfører fx en hygge­lig belysning og varme til rummet.

10 Lad indretningen spejle, hvem du er

Tænk over, hvad du og familien står for og lad boligen afspejle det. Spiller du fx musik i fritiden, så lad instrumenterne stå fremme. Er du kaffenørd, så lav en læk­ker kaffestation i køkkenet. Slip fantasien fri – og leg med din indretning.

 

 

NYT magasin: Ét hjem/ By Milton, #3

Drømmer du om at give børnene det bedste afsæt for en god opvækst? Søger du mere viden om nybyg, før du tager det første spadestik? Så er du havnet det helt rigtige sted. Bliv inspireret af Charlotte og Fredrik, vindere af TV-programmet "Nybyggerne", få Louisa Lorangs opskrift på sund hverdagsmad med børn og høst nyttig viden, når Miltons fagfolk giver svar på vigtige spørgsmål om nybyg. Bestil det nye magasin #3 - det er gratis.

 

Bestil dit gratis eksemplar her

Trustpilot