Velkommen til Milton Huse

Personlige huse bygget med omhu siden 2013

Milton Huse er en solid, familieejet virksomhed fra 2013, der tegner og bygger personlige enfamiliehuse til private.

Sammen med omtrent 100 koncernmedarbejdere og en lang række underentreprenører i hele landet gør familien Rehnquist hver dag en forskel for at sikre dig den bedst mulige kundeoplevelse på vejen mod drømmehuset.

”Hele virksomheden er én stor familie”, lyder det. Det er mennesker af kød og blod, der står bag de hundredvis af nybyggede huse, som Milton Huse opfører i løbet af et år.

Virksomheden ejes af Erik, Christina og Søren Rehnquist. Erik Rehnquist er direktør, Christina Rehnquist er ansvarlig for indretning og design, og Søren Rehnquist er byggeleder. Eriks kone, Lone Rehnquist, har tidligere varetaget administration og meget mere i Milton Huse.

I Milton Huse brænder vi for at bygge rammerne om dit nye hjem.

Stor vækst og positivt regnskab – år efter år

Ambitionen var oprindeligt at bygge 25 huse om året. I 2021 afleverede Milton Huse mere end 1.000 huse. 

Siden opstarten har virksomheden oplevet stor vækst og leveret positive regnskaber år efter år. Det blev honoreret med Børsens Gazelle i 2017 og 2018.

Det gør Milton Huse til et trygt valg som byggefirma, rådgiver og samarbejdspartner.

Én kontakt igennem hele processen

Det er en stor beslutning at bygge et hus. Vi er derfor med dig hele vejen og prioriterer, at du har én fast kontaktperson gennem hele processen.

Din byggerådgiver er med dig fra det indledende møde til de første streger på blankt papir, over selve byggefasen og til afleveringen af dit nøglefærdige hus.

Som kunde i Milton Huse vil du mærke, at vi vægter ordentlighed og professionalisme til fingerspidserne. Vi sætter en ære i at levere til prisen og aftalt tid. Naturligvis.

Personlige huse bygget med omhu

Hos Milton Huse arbejder vi målrettet på at levere personlige huse bygget med omhu. Her er ikke to huse ens. Du vil derfor opleve, at byggerådgiveren til enhver tid tager udgangspunkt i præcis dine ønsker, behov og drømme.

Du er altid velkommen til at medbringe skitsetegninger og få byggerådgiverens professionelle bud på, hvordan dine idéer bliver til virkelighed.

Nysgerrig?

bestil nybyggermagasinet Ét hjem - By Milton eller slå vejen forbi et af vores mange inspirationshuse rundt om i Danmark. Du kan også bare ringe og få en uforpligtende snak om dine muligheder eller besøge et af vores showrooms rundt omkring i Danmark. 

Vi glæder os til at møde dig. 

Værdier

  • Samarbejde – dig og dine drømme - først. Vi lytter og spiller sammen med kunden.

  • Faglighed – egne erfarne byggeledere og fast samarbejde med kompetente underentreprenører over hele landet.

  • Personligt – Milton Huse bygger personlige huse med omhu. Ikke to huse er ens.

  • Omhu – ordentlighed, professionalisme og kvalitet i alle led.

  • Tryghed – betal først ved overtagelse. Én kontakt i hele byggeprocessen. Din byggerådgiver.

Ledige stillinger

Milton Huse er i rivende udvikling. Derfor søger vi løbende nye medarbejdere. Vi vil altid gerne modtage ansøgninger og cv'er fra dygtige kandidater. Send din ansøgning til job@miltonhuse.dk

Se aktuelle ledige stillinger her

Persondatapolitik for nuværende og kommende medarbejdere hos Milton Huse - klik her.

Trustpilot