Sådan får du lys, funktion og en lille flig af storbyen ind i dit nybyggeri


Hvad har breakdance og punkrock, gule taxaer og glasdøre med svejsede metalrammer til fælles?

New York har været kilde til mange prisværdige kulturfænomener i tidens løb.

Ét af de lidt mere perifere af slagsen, som ikke desto mindre har etableret sig som en fast del af vores indretningsarsenal, er New Yorker-væggen i glas og metal. Med sit karakteristiske udseende vækker den associationer til gamle lagerbygninger og store, bohemeagtige lejligheder med åbne planer i New Yorks gamle industrikvarterer.

Det er efterhånden mange år siden, at den stilige rumdeler første gang dukkede op i private hjem, men det er fortsat en populær måde at tilføre både karakter og funktionalitet i boligen.

Med sit skarpe udtryk går New Yorker-væggen godt i spænd med den skandinaviske indretningsstil præget af lys, minimalisme og naturmaterialer. Kombinationen af glas og sort metal skaber en god lysgennemstrømning og spiller godt op imod varme, organiske materialer som træ.

Løsningen kan anvendes mange forskellige steder i hjemmet. Vil du fx afskærme din opholdsstue eller dit hjemmekontor uden at lukke lyset ude? Så er en New Yorker-væg med lyddæmpende glas en genial løsning, der hjælper med at adskille og definere hjemmets arealer uden at give køb på følelsen af et åbent plan.

På besøg hos Cecilia og Frederik

For at illustrere hvad vi taler om, har vi fået lov til at komme indenfor hos Milton Huse-nybyggerne Cecilia og Frederik fra Odense. De har nemlig indtænkt New Yorker-inspirerede løsninger flere forskellige steder i deres hjem.

  • Overgang mellem gangareal og køkken-alrum
  • Indgang til vinrum
  • Indbygget vitrineskab i køkkenet
  • Brusevæg i badeværelser

De skræddersyede døre og vægge løber som en rød tråd igennem indretningen og får huset til at skille sig ud fra mængden. Løsningerne er leveret af Nordklöft Design Studio der skaber unikke indretningsløsninger på specialmål. New Yorker-dørene er opgraderet til 6,38 mm lamineret sikkerhedsglas, som foruden at give en bedre lyddæmpning og akustik også holder til lidt af hvert – ikke mindst nysgerrige småbørn med fart på.

Se eksemplerne i galleriet herunder, og hent inspiration til dit eget hjem.  

Cecilia og Frederiks planløsning

Her kan du se, hvor i deres hus Cecilia og Frederik har indtænkt New Yorker-partier. 

Tips til nybyggere

En anden populær indretningsløsning, der sender tankerne over Atlanten, er den rå murstensvæg indenfor. Kombiner den med en New Yorker-skillevæg i glas og metal, og vælg en rustik, håndstrøgen mursten for den helt rigtige stemning.

Fakta

Milton Huse samarbejder med Nordklöft Design Studio, der skaber skræddersyede New Yorker-døre- og vægge. Løsningerne leveres på specialmål og med individuelle detaljer alt efter dine ønsker. Læs mere på Nordkloft.dk


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

Inspiration

lyst køkken-alrum nybyg

Lys og luft i husets leverum

Stue med sildebensparket gulv

Indret stuen med alt det, du holder af

Børneværelse med klatrevæg udformet som et sneklædt bjerg

Sådan får børnene 
plads til leg

Indretning af badeværelset

Trustpilot