Det knitrende samlingssted
- året rundt

Kogebogsforfatter Johanne Mosgaard giver sine bedste råd til, hvordan du forlænger udesæsonen på ægte lejrskolefacon og
flytter madlavningen ud i din baghave.

Så snart de første sommertegn viser sig, spreder duften af grillkul sig på villavejen, mens de fleste nyder livet i haven, og inden vi får set os om, er sommeren forbi. Men det behøver udelivet heldigvis ikke at være. Kogebogsforfatter Johanne Mosgaard giver sine bedste råd til, hvordan man forlænger udesæsonen på ægte lejrskolefacon og flytter madlavningen ud i sin baghave.

Drop ideen om at udemad kun hører sig til på grillen om sommeren. Mad over knitrende flammer er fx en hyggelig og autentisk måde at udnytte høstsæsonens fantastiske efterårsgrøntsager.

Fra indehygge til udeliv

Vi søger i højere grad at komme tættere på naturen. Det er po­pulært at dyrke jorden på egen matrikel, at være ”selvforsynen­de” og flytte livet ud under åben himmel. Bær er et eksempel på en spise, der stortrives i sommervarmen, men der er mange af de danske rodfrugter og kål, der har sin ”prime time” i efterårets omskiftelige vejr.

Kogebogsforfatter Johanne Mosgaard ser altid frem til høst­sæsonen, hvor hun i september høster både græskar, squash, kartofler, rodfrugter, bønner og meget mere. Alt sammen ingredienser, der kun bliver bedre i en stor gryde over knitrende flammer på hendes hjemmelavede bålsted.

”Det er fedt, at man kan forlænge udesæsonen og ikke kun sidde ude, når man griller. Ved at lave supper, gryderetter og brød over bålet, udnytter man samtidig, at sensommerens og ef­terårets grøntsager er i sæson. Så kan hele familien sidde rundt om bålet med tæpper og varme sokker, mens man spiser noget mættende og nærende mad,” fortæller Johanne Mosgaard.

.
Foto: Columbus Leth

Samlingspunkt for både familie og naboer
For Johanne Mosgaard, der dyrker sine egne grøntsager i haven, er udemadlavning og mad over bål også den ideelle løsning til at inddrage hendes 2-årige datter, Ella, i madlavningen.

”Det er virkelig vigtigt for mig, at vi spiser de grøntsager, der er i sæson. Det giver rigtig meget mening at kunne tage grøntsagerne fra haven, og så fortsætte madlavningen, der hvor maden kommer fra. Det er rigtig hyggeligt at dyrke vores egne grøntsager, for så kan min datter være med til at høsteog se, hvor maden kommer fra. Hun går selv op og henter grøntsagerne, og i år har hun endda fået sit helt eget bed. Det er selvfølgelig også med en bagtanke om, at så er jeg sikker på, at jeg kan have mine grøntsager i fred,” forklarer Johanne Mosgaard med et smil.

Det er ikke kun Johanne Mosgaards datter, der er glad for at hjælpe med madlavningen og sidde med rundt om bålet. Madlavning udenfor fungerer ifølge Johanne lidt som et samtalekøkken og er derfor oplagt, hvis man har inviteret gæster, fordi det giver muligheden for at underholde sine gæster, mens man høster, snitter og kokkerere med grøntsagerne.

”Det fede ved at tænde op i bålet er, at duften spreder sig over hækken, og man kan invitere naboerne til bålmad over gløderne. Det er virkelig rart, og som forældre kan få lidt voksentid, mens børnene kan lege videre i haven, når de ikke gider sidde ved bålet længere,” siger Johanne Mosgaard.

Det behøver ikke at kræve særlig meget
Johanne Mosgaard selv nyder simreretter og supper over bålet på sit hjemmelavede bålsted med marksten, men man behøver ikke nødvendigvis at starte der. Det er faktisk både nemt og billigt at komme i gang med bålmad.

Johanne Mosgaard

• Johanne Mosgaard er kogebogsforfatter og blogger på Englerod.dk med fokus på plantebase­ret mad.
• Har udgivet tre kogebøger ved Politikens Forlag og er lige nu aktuel med bogen ”Vegansk Grund­køkken”.
• Var nomineret som ”Årets Planteiværksætter” til Plantepriserne 2020.

.
Foto: Columbus Leth

.
Foto: Columbus Leth

Johannes tips til at komme i gang med bålmaden

1. Du kan vælge at bygge sit eget bålsted fx med marksten, men et bålfad fra det lokale byggemar­ked er et godt og billigt alternativ.
   
   
2. Til gryderetter kan du købe et stativ med en gryde, der hænger over flammerne. Til kød, grønt og brød kan du anskaffe sig en rist over bålet. Er du nybegynder eller til den helt auten­tiske stil, kan du også stille gryden direkte på gløderne – det er dog nemmere at styre tempe­raturen med stativ.
   
   
3. Det er vigtigt at have det rette udstyr til bålmaden. Sørg for at bruge enten en støbejernsgryde eller en solid gryde, der kan holde til varmen og eventuelt til at stå direkte på gløderne. Det er vigtigt, at der fx ikke er plast på håndtagene.
   
   
4. Sørg for altid at have vand eller brandslukker i nærheden under mad­lavningen. Inden bålet forlades, skal der hæl­des rigeligt med vand over bålet for at slukke de sidste flammer.
   
   
5. Sørg for altid at bruge helt tørt brænde og for at have rigeligt af det

​

Opskrift

Efterårssuppen er en opskrift Johanne Mosgaard anbefaler, hvis man vil kaste sig ud i at lave mad over bål. Hun nævner også, at opskriften fungerer fint over komfuret, hvis man ønsker et sundt, nærende og mættende måltid.

Efterårssuppe
med græskar, svampe og vilde ris

En dejligt mættende efterårssuppe med bid, der passer rigtig godt til det tidspunkt, hvor skoven begynder at få gule og orange nuancer. Uden for græskarsæsonen kan suppen også laves med gulerødder eller søde kartofler.

Suppe til 4 personer

1 løg
2 fed hvidløg
200 g champignoner
2 stængler bladselleri
1⁄2 hokkaidogræskar eller butternut squash
1 tsk sød paprika
1 tsk chilipulver
1⁄2 tsk revet muskatnød 1⁄2 tsk tørret ingefær
7 dl grøntsagsfond eller bouillon
2 dl parboiled vilde ris
2 dl havre- eller sojafløde eller kokosmælk
1 spsk majsstivelse
2 spsk vand
4 stængler grønkål
Salt og friskkværnet peber

Hak løg og hvidløg fint. Rens champignonerne og skær dem i skiver. Skær også bladselleri i skiver. Flæk græskaret og skrab kernerne ud med en ske. Lad skrællen sidde på, hvis det er økologisk. Skær græskarret i små tern. Rist paprika, chilipulver, muskatnød og tørret ingefær i en tør, varm gryde, til det begynder at dufte varmt og kraftigt. Tilsæt alle grøntsagerne sammen med grøntsagsfond. Tilsæt også risene og bring det hele i kog. Skru derefter ned til middel varme og lad retten simre i ca. 20 minutter, til græskar og ris er al dente og stadig har lidt bid.

Tilsæt madlavningsfløde og smag retten til med rigeligt peber og lidt salt. Fjern stokken fra grønkålen, hak bladene helt fint og kom dem i gryden.

Lad retten simre yderligere et par minutter og server den derefter gerne med lidt friskbagt brød til, fx sandwich- boller med squash og græskarkerner eller havrebrød fra kogebogen.

Se mere på @englerod. Opskriften stammer fra kogebogen ’Vegansk Grundkøk­ken”, der er udgivet af Politikkens Forlag.

.
Foto: Columbus Leth