Fra idé til nybygget hus -
med én kontaktperson hele vejen

Familien Seistrup byggede drømmehuset i Frederikssund med Milton Huse. 

Inden Nina Seistrup og hendes familie flyttede i nybyg, boede de i et hus fra 1960’erne. Selvom huset var istandsat, syntes de alligevel, at der var for meget vedligehold ved at bo i et ældre hus. Familien var derfor ude at se på mange forskellige boliger, men det lykkedes dem ikke at finde et hus med et minimum af vedligehold, som levede op til lige præcis deres ønsker til en planløsning. Nina Seistrup og hendes mand besluttede derfor at gå nybyggervejen.

”Det betød meget for os, at vi helt selv kunne bestemme,
hvordan rammerne for vores hus skulle være, fordi det er et hus, vi skal være i de næste mange år. Huset skal fungere for os nu, men også når vores børn bliver teenagere,” siger 28-årige Nina Seistrup.

Ved at bygge nyt hus med Milton Huse kunne familien for
eksempel selv bestemme, hvordan rummene skulle disponeres og fordeles. Udover en børne- og voksenafdeling prioriterede familien blandt andet et stort køkken-alrum med mulighed for at have hele familien på besøg.

Personlig byggerådgiver hele vejen

Når man vælger at bygge et nyt hus, er der mange forskellige overvejelser, man skal gøre sig. For Nina Seistrup og hendes mand var det essentielt, at de kunne have ro i maven gennem hele byggeprocessen. Den ro fandt de hos Milton Huse.

”Vores valg faldt på Milton Huse, fordi vi havde en rigtig god
mavefornemmelse med vores byggerådgiver. Vi følte os meget trygge, fordi han var med os gennem hele processen – fra idé til færdigt hus. Det var trygt at vide, at vi altid kunne gå til en, der havde kendskab til lige præcis vores ønsker,” siger Nina Seistrup.

Hos Milton Huse får alle tilknyttet en personlig byggerådgiver, som man til enhver tid kan kontakte både før, under og efter byggeprocessen. Netop den personlige rådgivning har Nina Seistrup og hendes mand sat stor pris på.

”Tænk, at vi fem måneder inden havde stået på en bar mark, og at der nu stod et helt nyt hus med alle vores valg.”

”Vi har haft et afslappet og næsten helt familiært forhold til
vores byggerådgiver. Han har været meget fleksibel, og vi
kunne altid stole på, at han vendte hurtigt tilbage på vores
henvendelser. Han har været der for os hele vejen igennem for at sikre, at vi fik lige præcis det hus, vi drømte om. Han tog os i hånden fra starten og fulgte projektet hele vejen til dørs,” siger Nina Seistrup.

Alle små skridt var store

Undervejs i byggeprocessen har Nina Seistrup, hendes mand og deres to døtre fulgt udviklingen i byggeriet af deres nye hus på tæt hold.

”Vi var ofte forbi byggepladsen, fordi vi syntes, det var en
rigtig spændende proces. 

Hver gang vi kom forbi, var der sket noget nyt, og hvert et lille skridt var stort for os at følge med i.

Tænk, at man kunne blive så glad for at se en bunke jord den dag, der blev gravet ud på vores byggegrund. Så kunne vi pludselig få en fornemmelse af, hvor huset blev placeret. Da fundamentet blev støbt, kunne vi se, hvor stort huset blev. Og da væggene blev rejst, kunne vi rigtig fornemme rummene. Det var et stort øjeblik,” siger Nina Seistrup.

”Det er virkelig dejligt at bo i et nybygget hus, for der er styr på det hele. Alt fungerer, er lækkert og nyt.”

Det var naturligvis spændende for familien at følge de hastige fremskridt på byggegrunden, og det var samtidig en god anledning til at danne sig et indtryk af deres fremtidige lokalområde.

”Vores piger skulle lære området at kende, og det var der rig mulighed for, når vi besøgte byggepladsen. Så da vi flyttede ind, kendte vi allerede nærområdet væsentlig bedre, end hvis vi havde købt et eksisterende hus af nogle andre,” siger Nina Seistrup.

Drømmen blev til virkelighed på blot 22 uger
Da de sidste tagsten var lagt, huset var malet, og lofter, gulve, døre og al inventar var færdigmonteret, kunne familien overtage nøglerne til deres nye hus. Blot 22 uger efter starten på husbyggeriet.

”Vi var virkelig stolte over resultatet. Det var næsten uvirkeligt pludselig at sidde i vores nye hus. Tænk, at vi fem måneder inden havde stået på en bar mark, og at der nu stod et helt nyt hus med alle vores valg. Processen gik overraskende stærkt, og alle de tanker, vi havde gjort os, var blevet til virkelighed. Det var fantastisk. Jeg kan stadigvæk få helt kuldegysninger over det,” siger Nina Seistrup.

Nu bor familien i et moderne hus med et minimum af vedligehold, et lavt forbrug og vigtigst af alt: Et hjem nøjagtig efter deres ønsker.

”Vi har ro i maven om vores hus, fordi vi ved, at vi ikke
kommer til at slibe et plankeværk ned og male det til sommer for at gøre det igen om fem år. Vi skal ikke sætte penge til side, fordi et tag snart skal skiftes. Der er nu mange år frem, hvor der ikke skal laves en helt masse på vores hus. Det giver os en stor tryghed,” siger Nina Seistrup og afslutter: ”Så det er virkelig dejligt at bo i et nybygget hus, for der er styr på det hele. Alt fungerer, er lækkert og nyt. Vi føler, at vi har truffet alle de rigtige valg. Vores hus er blevet lige præcis, som vi drømte om”

Hør Søren og Nina Seistrup sætte ord på oplevelser, valg og overvejelser igennem byggeprocessen med Milton Huse Se video


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

       

       

Bliv en del af Milton Huses inspirationsunivers for nybyggere

Det er en stor beslutning at bygge det hjem, hvor familien kan vokse, og minder kan skabes. Derfor kan det være rart med inspiration til, hvordan netop dit hus kan se ud, ligesom det kan være spændende at lade sig inspirere af andre, der også har valgt nybyggervejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Trustpilot