Nybyg i børnehøjde

  

Hvordan bygger du det bedst mulige hjem for hele familien? Med inspiration fra Milton Huses børnepanel får du her de bedste idéer til et børnevenligt nybyggerhus

Esther på 4 år fantaserer om ”et heksehus med en kæmpestor gryde i midten.” 3-årige Ollie ønsker sig et værelse, hvor han kan klatre på væggen ligesom Spiderman. Felix på 5 år har tegnet det store hus, hvor han en dag gerne vil bo.

”Der skal være en rutsjebane helt ned til vejen. Lige her,” siger han, lægger papiret foran sig og trækker en lang streg fra husets top og ned.

Det er ikke gode idéer, der mangler, når Milton Huses børnepanel deler ud af deres drømme om de huse, de gerne vil bo i. Og selvom for eksempel en rutsjebane ned fra taget eller vægge lavet af slik hører til i den mindre realistiske afdeling, er et hus på børnenes præmisser noget, der er vigtigt for mange forældre.

Se videoen, hvor børnepanelet fortæller om deres drømmehus 

Børn spiller en afgørende rolle

Hos Milton Huse ser vi en overvejende stor andel af nybyggere, der er børnefamilier eller unge par med børn på vej. Milton Huses byggerådgivere oplever, at det for både kommende og etablerede børnefamilier er vigtigt at skabe de bedst mulige rammer for børnenes opvækst – og et hjem, der er til at ”vokse i.” Med det udgangspunkt bygges stadig større børneværelser, hele børneafdelinger og for eksempel multirum til leg. Når huset står, ser vi også de populære trampoliner og sandkasser flytte ind på matriklen. Helt på børnenes præmisser.

En undersøgelse lavet for Videncentret Bolius af YouGov i december 2019 viser også, at børn spiller en afgørende rolle for, hvilken bolig vi vælger. 43 procent mener, at et hus med have i en mindre by er den mest ideelle bolig for børn, og hele 49 procent har svaret, at egen have, hvor børnene kan lege, havde afgørende betydning ved valget af en nuværende bolig.

En bolig på en tryg og stille vej har desuden været afgørende for 42 procent, mens det, at der er børneværelser nok, har været af afgørende betydning for 44 procent.

Med inspiration fra Milton Huses børnepanel kan du som kommende nybygger finde både spændende, sjove og ikke mindst realistiske muligheder til familiens kommende hjem

 

Fælles opholdsrum med plads til leg

Små krudtugler elsker at brænde energi af med løbeture eller en sjov gemmeleg i huset. Tænk i et stort, fælles opholdsrum – for eksempel et køkken-alrum – hvor børnene rigtig kan boltre sig, og hvor du nemt kan være med på sidelinjen, mens du ordner andre gøremål.

Skumfiduser og stjernekig

Hvorfor ikke hente inspiration fra naturen, når det kommer til de udendørs arealer? Hos 3-årige Frida har familien bålplads og shelter i haven: Det samler både store og små til skønne stunder med ristede skumfiduser og stjernekig.

Fyld haven med grønt

Alberte på 4 år drømmer om at bo i et hus, hvor der er masser af blomster i haven – og der er heldigvis mange muligheder for at gøre en helt ny have både farverig og hyggelig. Store højbede med fine blomster giver hurtigt kulør og stemning, ligesom du kan hellige et eller flere bede til dine favoritkrydderurter: Ungerne vil elske at hjælpe med at plukke de friske urter til madlavningen.

En alkove til hyggestunder

En alkove i køkken-alrummet kan hurtigt blive ungernes favoritsted i huset. Her kan de kigge i bøger, tegne eller tage en pause med iPad’en, mens mor og far laver mad. Gør alkoven endnu mere hyggelig med en hynde i flot betræk og store, bløde puder.

Et personligt børneværelse

Mens børn er små, vil de helst være, hvor deres forældre er. Alligevel er det rart med et værelse, der er ens eget, og hvor man kan falde til ro om aftenen i sin egen seng og blandt egne ting. Indret gerne børneværelset med ting, barnet holder af: 3-årige Ollie vil for eksempel elske et værelse med Captain America-tema.

Walk-in-closet

Esther på 4 år drømmer om et stort værelse med plads til masser af tøj – og mon ikke hun kan lokkes til at dele med sin mor og far, indtil hun bliver lidt større? Et walk-in-closet kan rumme familiens tøj, sko og accessories, så det er nemt og overskueligt at finde det, man skal bruge.

Børne- og voksenafdeling

Tænk gerne langsigtet, når du bygger, og vælg et hus, familien kan vokse med. En børne- og voksenafdeling i huset giver far og mor lidt privatliv, når de små er lagt, og når ungerne bliver større, vil de sætte pris på at have værelse et sted, hvor de kan have venner på besøg, høre musik og se film uden at genere resten af huset.

Multirum til ungerne

Både 5-årige Felix og 4-årige Esther ønsker sig et stort værelse med plads til masser af legetøj. Vælger du et multirum i huset, kan børnene få deres eget sted, hvor de kan lege og være kreative. Her er der plads til at bygge huler, fylde gulvet med Lego eller lege købmandsbutik – og de behøver ikke rydde op, når dagen går på hæld.

Se videoen, hvor børnepanelet fortæller om deres drømmehus 


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

       

       

Bliv en del af Milton Huses inspirationsunivers for nybyggere

Det er en stor beslutning at bygge det hjem, hvor familien kan vokse, og minder kan skabes. Derfor kan det være rart med inspiration til, hvordan netop dit hus kan se ud, ligesom det kan være spændende at lade sig inspirere af andre, der også har valgt nybyggervejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Trustpilot