Fra inspirationshus til drømmehus

Pia Ørholst og Christian Wagner savnede mere plads til dem selv og teenagesønnen Martin. Først forelskede de sig i en grund, siden i et Milton inspirationshus – og med hjælp fra en Milton Huse-byggerådgiver fik de bygget lige præcis det hus, hele familien drømte om.

Et stort køkkenalrum, en carport med plads til to biler og et stort værelse til sønnen Martin. Det var nogle af de ting, der stod højt på ønskelisten hos Pia Ørholst og Christian Wagner, da de skulle bygge et nyt hjem til familien med Milton Huse.

”Vi har valgt at have et ’hjerterum’ i midten af huset med køkken-alrum og stue. Derudover har vi fået en ungdoms- og voksenafdeling. Vi har kun Martin, og derfor har vi prioriteret at give ham et stort værelse, så han har masser af plads til både seng og sofaområde,” fortæller Christian Wagner. ”Vi har også fået en rigtig dejlig terrasse med eftermiddags- og aftensol,” fortsætter Pia Ørholst.

Muligheden for drømmeløsningerne er en af årsagerne til, at familien i sommeren 2019 valgte at bygge et nyt Milton hus i Hinnerup. ”Vi havde set på forskellige huse, men da vi alligevel ville lave om på dem, hvis vi skulle flytte ind, blev prisen omtrent det samme, som hvis vi byggede nyt. Derfor blev vi enige om, at det så var langt mere fedt at få et hus lige efter vores behov,” siger Christian Wagner.

Inspirationshus matchede familiens idéer

Da familien i sin tid besluttede sig for at ville flytte, var det med ønsket om mere plads og luft om huset. ”Vores tidligere hus lå på en ret lille grund, og vi følte os lidt trængt inde med naboerne så tæt på. Derfor begyndte vi at se os om efter noget nyt,” fortæller Christian Wagner, mens Pia Ørholst supplerer: ”Martin går i skole og spiller fodbold her i Hinnerup, og vi er selv glade for at bo her, så vi ville helst ikke flytte herfra.”

Parret faldt over en grund på Hørbakken i Hinnerup, og da beslutningen om at bygge nyt, frem for at købe et ældre hus, var truffet, begyndte jagten på det rigtige byggefirma. ”Vi snakkede med mange forskellige byggefirmaer og var på byggeudstillinger både i Horsens og på Skellet i Hinnerup, hvor vi syntes, at Milton inspirationshuset var meget, meget interessant i forhold til vores idé om, hvordan et hus skal være,” siger Pia Ørholst. Både husets stil og farver talte ind i Pia Ørholst og Christian Wagners smag, men det var især børne- og voksenafdelingen samt køkken-alrummet, de forelskede sig i. ”Vi kan godt lide at have gæster på besøg, sludre ved spisebordet og få et glas rødvin. Derfor var det vigtigt med et stort og lyst køkken-alrum med masser af plads, hvor vi kan være mange samlet,” fortæller Christian Wagner.

 

.

.

.

Stor tryghed med én byggerådgiver

Efter familien havde set inspirationshuset på Skellet i Hinnerup, bookede de et møde hos en byggerådgiver ved Milton Huse. Her fik de en snak om budget og idéer, hvorefter de fik tilsendt et udkast til tegninger. Efter 14 dage slog de til. ”Vores byggerådgiver virkede fra begyndelsen meget professionel, og Milton Huses valg af standarder – altså fliser, døre, vinduer og så videre – virkede eksklusive i forhold til noget af det andet, vi havde set på,” fortæller Pia Ørholst.

Som kunde hos Milton Huse får man tildelt en byggerådgiver, som følger én gennem hele processen, og det ser Pia Ørholst og Christian Wagner som et kæmpe plus. ”Den byggerådgiver, vi havde vores allerførste aftale med, er også ham, der har rådgivet og vejledt os gennem hele processen. Det har vi været virkelig glade for. Det er jo en kæmpe tillidssag at lægge sine penge i hænderne på fremmede og stole på, at det bliver, som man vil have det, og det har givet os stor tryghed, at vi kun har haft kontakt til én byggerådgiver,” siger Pia Ørholst, mens Christian Wagner supplerer: ”Vi har måske været lidt atypiske kunder, for de forslag, vores byggerådgiver er kommet med, har passet rigtig godt til os, så vi har fulgt hans råd en stor del af vejen. Han har gjort sit forarbejde rigtig godt.”

En køber i carporten

Ejer du i forvejen et hus, når du skal bygge nyt, kan det være svært at vide, hvornår og hvor hurtigt, det er en god idé at sætte det gamle til salg. Den problematik stod Pia Ørholst og Christian Wagner også i, da de havde forelsket sig i grunden på Hørbakken i Hinnerup. ”Vi var egentlig blevet enige om, at vi ikke ville forsøge at sælge vores gamle hus, før vi var længere henne i processen med det nye. For det første var vi bange for, om huset blev solgt for hurtigt, så vi ikke havde et sted at bo, og for det andet overvejede vi at beholde det med henblik på at leje det ud,” fortæller Pia Ørholst.

En uventet hændelse gjorde dog, at parret tog beslutningen op til revision. ”En aften, da vi har madklub i vores carport, kommer der en kvinde forbi og stikker hovedet ind. For sjov udbryder vores kammerat: ’Vil du købe huset?’ – og så kigger kvinden lidt flovt ned i jorden og siger: ’Ja, det er derfor, jeg er her.’ Vi ved stadig ikke helt, hvorfra hun har hørt, at vi måske ville sælge,” ler Pia Ørholst. Hun og Christian Wagner blev derefter enige om at lade huset gå videre frem for at beholde eller leje det ud. ”På den måde kunne vi koncentrere os om vores nye hjem uden at skulle holde øje med det gamle,” slutter Christian Wagner

 

Familien Ørholst, Wagner og Johannesen

  • Familien består af Pia Ørholst på 50 år, Christian Wagner på 42 år og sønnen Martin Johannesen på 15 år.
  • Pia Ørholst og Christian Wagner ejer caféerne Kafé K og Helt ærlig, som begge ligger i Skanderborg.

Familiens nye Milton hus

  • Pia Ørholst og Christian Wagners nye Milton hus i Hinnerup er et forskudt længehus på 176 m² med ensidig taghældning. Den samlede grund er 1068 m².
  • Husets entré leder ind til en fordelingsgang med bryggers, et badeværelse, et kontor samt sønnen Martins værelse på 22 m². Når Martin engang flytter hjemmefra, er planen, at det store værelse skal deles i to.
  • Fra fordelingsgangen træder du ind i husets store køkken-alrum, som har direkte adgang til stuen. Stuen leder ind til voksenafdelingen med soveværelse, walk-in-closet og badeværelse.
  • Familien har desuden prioriteret en carport med plads til to biler, et 13 m² redskabsrum samt en stor terrasse med overdækning og med direkte udgang fra stuen.

 

Skab dit eget drømmehus

Familien her fik det hus de drømte om og som passer til alle ønsker og behov. De fandt inspiration da de besøgte et Milton inspirationshus og så muligheden for at bygge deres personlige drømmehus. Milton Huse hjælper gerne med at skabe et personligt hus.  Du kan finde Miltons inspirationshuse her

Du kan også finde inspiration til arkitekturen her samt ideer til planløsninger her.

Prøv evt. Milton Huses online værktøj, hvor du har mulighed for at tegne dit drømmehus. Find det her


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

       

       

Bliv en del af Milton Huses inspirationsunivers for nybyggere

Det er en stor beslutning at bygge det hjem, hvor familien kan vokse, og minder kan skabes. Derfor kan det være rart med inspiration til, hvordan netop dit hus kan se ud, ligesom det kan være spændende at lade sig inspirere af andre, der også har valgt nybyggervejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Trustpilot