Bryggerset - et overset rum?

Bryggerset kan være et overset rum – også i plantegningsfasen. Helt naturligt er det måske sjovere at arbejde med husets fællesrum, som køkkenalrummet eller fx et multirum til børnene. I mellemtiden er bryggerset et vigtigt funktionsrum, og mange steder er det også et gennemgangsrum, som bliver flittigt brugt og set. Så hvorfor ikke gøre noget ud af det, få det til at se lidt lækkert ud, og ikke mindst optimere pladsen?

Inden du begynder at indrette dit bryggers, så tænk over, hvad det skal rumme, og hvordan det skal bruges i hverdagen. Skal der både være hoveddør, plads til en støvsuger, et strygebræt, en bunke sko, en vaskemaskine, en tørretumbler, et teknikskab, hele familiens samling af overtøj, cykelhjelme, værktøj, gummistøvler, hundemad, knagerækker, en barnevogn og et tørrestativ?

-

.

”Swipe” rodet væk med skydelåger

Nøglen til et smukt bryggers er ekstra kvadratmeter til gulvplads, pladsoptimering og organisering. Vend mulighederne for en smuk løsning med din lokale Milton Huse byggerådgiver, og se eksempler på forskellige løsninger til dit plantegningsmøde.

Prioritér rigeligt med skabsplads og godt med hyldemeter. Udnyt rummets højde og optimér pladsen fra gulv til loft. Vælg fx en skabsløsning med skydelåger, de tager ikke så meget plads. Oplev, hvad det gør for rumfølelsen at gemme tørretumbler, vaskemaskine og fx teknikskab væk med et enkelt ”swipe” til siden. Der findes specialdesignede løsninger til alt. Prioritér et skostativ som indbygningsmodul, og spar ikke på kurve til fx vintertøj, handsker, halstørklæde og huer. Skabsindbyggede bokse til vasketøjssortering, som en del af dit inventarvalg, kan være en virkelig god investering.

Et tørrestativ behøver ikke at stå og flagre ude midt på gulvet, men kan også vægmonteres, eller gemmes væk i et skab. Tænk også på plads til at lægge tøj sammen, og måske til vasketøjskurve.

På én gang praktisk og smukt

Et bryggers er ofte gennemgangsrum med høj trafik. Gør derfor noget ud af indretningen, så rummet er rart at være i og komme hjem til. Udnyt hver en kvadratmeter, også til en smart siddeplads, hvor sko kan bindes og rulleskøjter spændes på. Tænk i både direkte og indirekte lyskilder. De små ekstralamper er med at til gøre rummet hyggeligt, og vælger du en af dine yndlings vægfarver, bliver bryggerset hurtigt sammenhængende med resten af huset. Du kan også lade enkelte ting stå fremme, fyld fx vaskepulveret i smukke lågkrukker, eller vælg svanemærkede produkter i et eksklusivt look, så de kan stå fremme, som på billedet. Giv børnenes cykelhjelme en åben hylde, og lad dem indgå i indretningen og det samlede udtryk.

 

Få flere idéer til indretning på Milton Huses blog


 


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

       

       

Bliv en del af Milton Huses inspirationsunivers for nybyggere

Det er en stor beslutning at bygge det hjem, hvor familien kan vokse, og minder kan skabes. Derfor kan det være rart med inspiration til, hvordan netop dit hus kan se ud, ligesom det kan være spændende at lade sig inspirere af andre, der også har valgt nybyggervejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Trustpilot