Få vægge til at tale med eventyrlig vægkunst

Tips til nybyggere

Et gammelt ordsprog lyder ”Hvis vægge kunne tale” og følger ofte med, når man køber et hus af ældre dato. Et hus med historie. For hvem har mon boet her igennem årene? Og har huset altid set ud som nu?

I et nybygget hus kender du alle svarene og har været med i alle beslutninger. Alligevel vil vi vove den påstand, at du kan få dine nybyggede vægge til at tale, og dele eventyrlige fortællinger fortalt fra hjertet.

Hvordan? I et af Miltons inspirationshuse har vi haft besøg af en dygtig maler, som på kreativ vis tryllede en anonym hvid væg om til universet med både rumraket og planeter i det ene værelse og et eventyrligt frihåndstegnet træ i det andet. Et lille egern fanger øjet og inviterer på eventyr, ligesom en rumraket sætter kursen til det ydre rum. Hos børn er det kun fantasien, der sætter grænser.

Giv dit eget barn et smukt vægmaleri i gave, og gør det til en helt unik og personlig oplevelse at træde ind i rummet. Et dragende maleri inviterer til at sætte sig ned, fordybe sig i fortællingen og måske selv tage hul på næste kapitel af eventyret? Kunsten inviterer til leg og kreativitet, og så er det til at male videre på, som tiden går og nye idéer opstår.

Snak gerne med dit barn om motiv og farver, inden maleren går i gang. Tag fx udgangspunkt i en god historie eller begivenhed, som vækker glade minder og gode grin.

Inden du går i gang, kan det anbefales at skitsere motivet på et stykke A4-papir. Lav gerne mange prøveskitser og kombinér eventuelt de bedste bud til ét endeligt motiv. Fantasien har ingen grænser, og har du en dygtig maler til at udføre opgaven,
kan alt lade sig gøre. Måske du kan male det selv?

Giv vægmaleriet flere dimensioner med fx små hylder, som placeres oven på maleriet. På vægmaleriet her med et stort træ i midten, kan hylderne placeres på træets grene og bruges til bamser og legetøj. Alternativt kan grenene tænkes ind som et familiestamtræ til billeder af forældre, bedsteforældre, søskende, kusiner og fætre. Eller til billeder af ferieoplevelser. På den måde bliver dit vægmaleri levende og dynamisk. Altid i bevægelse – og i takt med barnets udvikling.


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

       

       

Bliv en del af Milton Huses inspirationsunivers for nybyggere

Det er en stor beslutning at bygge det hjem, hvor familien kan vokse, og minder kan skabes. Derfor kan det være rart med inspiration til, hvordan netop dit hus kan se ud, ligesom det kan være spændende at lade sig inspirere af andre, der også har valgt nybyggervejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Trustpilot