KVADRATMETER TIL KREATIVITET

.

 

 

 

  

Hvad vil du gerne have plads til? En opgørelse fra Bolius (feb. 2021) viser, at den gennemsnitlige størrelse på et nybygget hus er vokset til næsten det dobbelte de seneste 60 år. I 1960 var et gennemsnitligt nybygget hus 115 kvm, og ifølge Bolius er vi i dag på hele 200 kvm. Hos Milton er de gennemsnitlige huse ca. 180 kvm, og der er sjældent spildplads.

Krea-rum

I Miltons inspirationshuse kan du se rum indrettet til yoga, leg eller potteplantning. Men hvad med rum, der kan rumme dine kreative udfoldelser, som fx at sy eller strikke? Rummet kunne være ”mors”, men det kunne også være hele familiens åndehul, hvor hverdagen sættes på pause, og kreativiteten får frit spil. Vi har døbt det ”Krea-rummet”, og her får du idéer til, hvordan det kan indrettes.

Rum uden afbrydelser

Når plantegningen til dit nye hus skal på plads, så dedikér en stribe kvadratmeter til din hobby. I krea-rummet er målet, at du kan slå dig ned i timevis, uden afbrydelser. Mange kender måske til at flytte rundt på symaskinen, eller malergrejet og skulle rydde væk flere gange undervejs? Med et Krea-rum kan du holde pause fra dit projekt, og fortsætte hvor du slap dagen efter – uden at rydde op i tiden imellem. Hold det alligevel ryddeligt, så det ikke ender som et ”rode-rum”. Mal fx en væg i din yndlingsfarve og beklæd en MDF-plade med et smukt mønstret stof. Den tid, hvor vi fik sedler med hjem omkring alting, og opslagstavlen bugnede af huskesedler er forbi. I dag er det meste information elektronisk. Brug i stedet opslagstavlen som et visuelt greb og en lille kunstinstallation i dit nye hus - i krea-rummet som i børneværelset.

Fyld opslagstavlen med lutter kunst- og postkort. På den måde bliver tavlen ramme om et skiftende kunstnerisk udtryk, der både er nemt og billigt at ændre, når du trænger til noget nyt at se på. Du kan også bruge tavlen som moodboard, og samle inspiration til dit kreative univers. Nogle gange er det bare rarere at have idéerne på papir, end på sin mobiltelefon.

Køb et nyt, eller istandsæt et fint gammelt skab med låger af glas til dine krea-ting. Lad farvestrålende perler stå fremme, side om side med mønstrede stofprøver, garnnøgler i stakkevis og sy-ruller i alle farver. Skabet kan også bruges til dine metervarer, så de er hurtige at finde frem.

Vi ville gerne have haft endnu mere bordplads, end på billedet her, for det kan du aldrig få for meget af, når de kreative projekter rulles ud. En bordlampe og en god stol at sidde (længe) på er også et must. Placér evt. en smuk håndflettet kurv på gulvet til ruller af mønstret gavepapir. Det hygger alt sammen.

 

 

 

 

 

  


Kender du magasinet designet til nybyggere?

Magasinet Ét hjem/ By Milton byder på masser af nye plantegninger, inspirationsbilleder, tips og nyttig viden. Mød Caroline og Reece fra tv-programmet Nybyggerne og se deres bud på et Milton-hus, læs om ansvarligt nybyggeri med DGNB, og mød familien der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere.

Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.

Bestil dit gratis eksemplar her

       

       

Bliv en del af Milton Huses inspirationsunivers for nybyggere

Det er en stor beslutning at bygge det hjem, hvor familien kan vokse, og minder kan skabes. Derfor kan det være rart med inspiration til, hvordan netop dit hus kan se ud, ligesom det kan være spændende at lade sig inspirere af andre, der også har valgt nybyggervejen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Trustpilot