Et hjem må gerne byde smukt velkommen, og så at sige ”gøre sin entré” ved hoveddøren.
Uanset om du vælger at bygge dit nye hus med én eller to indgange, er det værd at tænke både praktik og æstetik. I de huse, hvor der bygges én indgang, er det oftest til bryggerset, som typisk skal rumme mange funktioner. Når du og tegnestuen arbejder på husets plantegning, så tænk ind at du får brug for en god portion skabsplads til opbevaring af alt det praktiske overtøj, familiens sko, fodboldstøvler, cykelhjelme og fx rulleskøjter, så der stadig er ryddeligt og ´overskud´ i rummet til, at det samtidig kan fungere som en smuk entré med garderobe til gæsternes overtøj.
Stil også gerne dine egne yndlingsstilletter synligt og lad dine tasker ´shine´. Hvorfor gemme smukt design væk bagerst i skabet? Med knager og fx sko-hylder i træ, bryder du de hvide vægge. Materialevalgets reference til naturen og træets varme i sig selv, giver en ubeskrivelig ro og en venlig velkomst. En veldrejet og fx dansk designet knagerække, som vist på billedet, er på én og samme tid både tjenerfunktion for overtøjet og et design-element, der tegner stilen i rummet. Måske også en rød tråd for resten af husets indretning? Er der brugt træ og messing i garderoben, så lad materialevalget gå igen flere steder – fx kan du vælge messinggreb til dine køkkenskuffer. Det giver den sidste finish.


Kender du magasinet designet til nybyggere?
Så er der et nyt nummer ude af magasinet Ét hjem/ By Milton. Magasinet byder på masser af nye plantegninger, viden om byggeprocessen og billeder fra smukke Milton Huse, tips og nyttig viden om fx DGNB Villa-certificerede Milton Huse. Mød Caroline og Reece fra TV-programmet Nybyggerne, som har designet deres bud på et Milton hus, og få parrets plantegning – kvit og frit. Mød også familien, der med solceller på taget er næsten selvforsynende - og meget mere. Bestil i dag. Vi pakker og sender magasinet til dig med det samme – gratis.