"VI BRÆNDER FOR AT BYGGE HUSE MED OMHU OG ORDENTLIGHED"

 

Har du valgt at bygge et Milton-hus, bliver dit byggeri tjekket løbende af professionelle byggeledere. Tag med byggelederchef Michael Enghøj på rundtur på en byggeplads i Vejle.

En hvid og grøn Mercedes kassebil med Milton Huses logo svinger ind i Skibet ved Vejle. Ud stiger byggelederchef Michael Enghøj, som er på vej ind for at gennemgå det nyopførte parcelhus på adressen.

Først går han en tur rundt om huset for at tjekke, at de midlertidige nedløbsrør er sat rigtigt på, så vandet fra taget kan løbe ned. Han går også en runde og kigger op på taget, inden han finder en stige frem og kravler op for at se det hele ovenfra: Er undertag og lægter fastgjort ordentligt? Er undertaget fuget til skotrenderne? Begge dele kan han sætte flueben ved på sin liste, inden han kan sætte nøglen i døren for at gå ind på den indvendige runde.

Der skal bo rigtige mennesker

Omhu og ordentlighed er kerneværdier hos Milton Huse, og derfor er Michael Enghøj da også yderst omhyggelig på sin runde. Han bestræber sig på at få øje på alt, så ejerne bliver glade for deres nye hjem. ”Det lyder måske som en floskel, men vi brænder for at bygge ordentlige huse. Vi går op i, at få husene til at lykkes, og vi minder hinanden om, at der skal bo rigtige mennesker i dem. For mange er det den største investering i hele deres liv, og det har vi respekt for”, siger Michael Enghøj, inden han tager sin loddestok frem og tjekker, at gulvene er plane og vægge samt vinduer er i lod. Det er de.

En stab af dygtige håndværkere

Derefter er det tid til en tur på badeværelserne. Her kontrollerer Michael Enghøj, at gulvene ikke har bagfald, samt afløbshøjde og placering er rigtig i brusekabinen – ligesom han tjekker, at elektrikeren og vvs-manden har gjort det, de skal. Byggelederchefen fortsætter ud i køkken-alrummet. Her kontrollerer han, at godkendte HTH tegninger og vægge passer sammen. Finder han noget, der ikke er korrekt, bliver det rettet til.

”Vi har en stab af dygtige håndværkere, vi stoler på og har et godt samarbejde med. Går noget galt, har vi altid nogen, der kan hjælpe os. Det betyder meget for os – og i sidste ende for kunden, der skal bo i huset”, lyder det fra Michael Enghøj, inden han afslutter dagens tjek-runde, og kører videre til næste byggeplads.

 

 Om byggelederchefen

 • Michael Enghøj

 • Byggelederchef i Milton Huse

 • 50 år

 • Bor i Horsens

 • Gift og har to børn på 13 og 17 år

 

 

   

Trustpilot